Pointsystemet har sat en solid prop i familiesammenføringer til Danmark. Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at i løbet af fem måneder har kun 25 udlændinge fået tilladelse til familiesammenføring i Danmark via pointsystemet, som VK-regeringen indførte 1. juli 2011, og som kræver uddannelse eller erhvervserfaring for at bosætte sig i Danmark. Der skriver Berlingske.

Til sammenligning blev der under den gamle lov om familiesammenføring givet 3.869 tilladelser til familiesammenføring af ægtefæller i hele 2010.

- Tallet taler for sig, siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Jacob Bjerregaard, til Berlingske:

- Man har lukket hermetisk for almindelige danskeres mulighed for at gifte sig med en udlænding, medmindre udlændingen er uhyggelig højt uddannet. Det er uddannelses­snobberi af værste skuffe.

Det markante fald i antallet af tilladelser skyldes dels, at det er blevet sværere for mange udlændinge at blive familiesammenført med en dansk ægtefælle, dels at en del af sagerne tager længere tid at behandle.

Siden pointsystemet blev indført, har Udlændingestyrelsen modtaget 799 ansøgninger og behandlet 158 sager om udlændinge, der ønsker familiesammenføring. 25 har fået tilladelse via pointsystemet, 80 har fået tilladelse, fordi de enten er flygtninge eller er syge, hvor pointsystemet fraviges. 53 har fået afslag.

Formålet med det omstridte pointsystem, der blev indført af VK-regeringen med mandater fra DF og Kristendemokraterne, var netop, at færre udlændinge skulle til Danmark.

- Det er helt efter bogen, at færre får familiesammenføring. Selv om vi har strammet udlændingelovgivningen siden 2001, er der kommet en del udlændinge til landet med svage forudsætninger for at klare sig selv. Det har vi forsøgt at gøre op med via pointsystemet, siger Peter Skaarup, DFs næstformand og næstformand i Folketingets integrationsudvalg, til Berlingske.

Heller ikke Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, er overrasket over, at kun 25 personer har opnået familiesammenføring gennem pointsystemet. Hun forventer dog, at antallet vil stige, hvis systemet får lov at rodfæste sig:

- Der er for mig ingen tvivl om, at tallene på sigt kommer til at se anderledes ud, fordi folk bruger tiden på at opkvalificere sig. Jeg må altså sige, at det er ret og rimeligt, at når man vælger et familieliv i Danmark til, så får man stillet nogle krav om at bidrage til samfundet.