En 25-årig mand blev torsdag aften kl. 21.26 fundet død på en græsplæne ved Askøvænget i Kolding.

Lokalpolitiet er i fuld gang med efterforskningen, og kan endnu ikke sige noget om, hvad den 25-årige er død af, men en 31-årig bekendt til den afdøde er anholdt og sigtet for manddrab. Han vil måske senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør, men først skal liget af den 25-årige obduceres, så politiet kan finde ud af, hvorfor han er død, og om der ligger en forbrydelse bag.

- Den 31-årige er anholdt og sigtet på baggrund af vores afhøringer og hans adfærd og usammenhængende forklaringer, fortæller Jørgen Lykkebak fra Lokalpolitiet i Kolding.

Den 31-årige blev anholdt kl. 23 torsdag aften, han havde angiveligt været sammen med afdøde om eftermiddagen.

- Vi skal have fundet ud af, hvad den 25-årige er død af. Vi ved ikke ret meget om, hvad der er foregået eller om der ligger en forbrydelse bag, siger Jørgen Lykkebak til Kolding Ugeavis.

Den 25-årige bliver obduceret her til formiddag.

Her blev den 25-årige fundet død: