En glasfiberfabrik i Hornsyld syd for Horsens brød natten mellem tirsdag og onsdag i brand og udsendte giftig røg.Politiet bad derfor den lille landsbys beboere om at samle sig ved en minibus ved den lokale brugs og finde andre steder end Hornsyld at opholde sig i løbet af natten for at undgå røgen, oplyser Sydøstyllands Politis vagtchef, Hans Hoffensetz.

I alt blev 22 evakueret. Branden brød ud ti minutter efter midnat, og flammerne strakte sig ud af en 300 kvadratmeter stor hal. Men efter mindre end tre timer fik brandfolkene slukket flammerne og dæmpet røgen.

- De 22 fik herefter at vide, at de kunne vende hjem til deres boliger igen, siger Hans Hoffensetz, der endnu ikke kan sige noget om, hvorfor branden opstod.

- Men det skete et sted, hvor der arbejdes med glasfiber, og efter at den sidste mand havde forladt fabrikken, siger Hans Hoffensetz.