21.000 til gobelin-udstilling
21.000 til gobelin-udstilling
21.000 til gobelin-udstilling
Udstillingen af dronning Margrethes fødselsdagsgave, Bjørn Nørgaards gobeliner, er en succes.
På blot to uger har udstillingen i Riddersalen på Christiansborg Slot været besøgt af knapt 21.000 mennesker og har derved rundet en indtjening på cirka en million kroner.
Det har været kritiseret, at det skal koste penge at se gobelinerne, som er en folkegave til dronningen. Men den indtjente million vil ikke medføre nedsatte billetpriser, forsikrer slotsforvalter Ole Nørring.
- Det koster penge på alle museer, og et eventuelt overskud fra udstillingen vil gå direkte til istandsættelse af lokalerne.
Udstillingen varer til den 4. juni.
/ritzau/