21-årig hevet ind i baggård og voldtaget
Frygt for serievoldtægtsmand i Aalborg
Frygt for serievoldtægtsmand i Aalborg
Gerningsmanden bag en voldtægt natten til lørdag har muligvis voldtaget en anden kvinde for to uger siden.
En 21-årig kvinde blev natten til lørdag udsat for en fuldbyrdet voldtægt i en baggård i Aalborg. Det er anden gang inden for 14 dage, at en kvinde er blevet voldtaget i det område, og politiet mener, der kan være tale om den samme gerningsmand.
- Beskrivelsen af gerningsmanden fra voldtægten i morges passer med beskrivelsen af gerningsmanden fra tidligere, siger Aage Pedersen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til nordjyske.dk.
Den 21-årige kvinde var på vej hjem fra Jomfru Ane Gade, da hun blev standset af gerningsmanden, som fik hende med ind i den baggård til Boulevarden, hvor voldtægten fandt sted.
Kvinden henvendte sig til politiet kort før klokken fem lørdag morgen. Hun er siden blevet undersøgt på Aalborg Sygehus, ligesom politiet har været ude på gerningsstedet for at sikre mulige spor.