De er under 2 cm tykke og vejer mellem 1 og 2 kg, men der er stadig masser af kræfter i maskinrummet. 2012 bliver de ultratynde Ultrabooks år, spår redaktionen på Datatid, der har testet 5 af de imponerende maskiner. Ultrabooks bliver fremtidens computer.
Priserne går fra 6.000 til 10.000 kroner. Men hvor meget får du for pengene?
Det får du med B.T. Plus.
- Hele testen af fem stærke Ultrabooks. I testen indgår Apple Macbook Air, Acer Aspire s3 951 2464g34, HP Pavillion dm/2000eo, Asus Zenbook og Samsung 900 X3A.
- Guide til Ultrabooks - hvad vil det sige?
- Det bedste tilbehør til din ultratynde bærbare.
Flere artikler fra Audio Media
Nu bliver din pc slankere og lettere
Indkøbsguide: Skal du vælge netbook eller tavle-pc?
En ny bølge skyller gennem it-verdenen: Ultrabooks. Processorgiganten Intel har defineret standarden for ultraflade computere for at give nyt liv til den bærbare pc i kampen mod blandt andet tabletcomputeren
Nu skal den bærbare Windows-pc være ultraflad. Apple satte allerede for et par år siden med Macbook Air en ny standard for højden på en bærbar computer, men Windows-verdenen har været længe om at tage kampen op. Derfor har processorgiganten Intel taget kampen op og defineret et nyt varemærke: Ultrabook.
Betegnelsen kan stemples på de bærbare computere, som lever op til helt bestemte størrelses- og specifikationskrav, som Intel har opstillet.
Samtidig har Intel kastet 1,5 milliarder kroner ind i en Ultrabook-fond, som skal støtte udvikling af den nye pc-kategori. Producenten ser med nogen bekymring på, hvordan nye computertyper som tabletcomputere og smartphones stormer frem – uden Intel-chips indeni – og udstiller den bærbare pc som en forældet teknologi.
Apples MacBook Air lever op til kravene i Ultrabook- beskrivelsen. Det betyder næppe, at Apple vælger at kalde sine pionerbærbare for Ultrabook. Indtil videre er der i det hele taget kun et fåtal af Ultrabooks på markedet.
På de følgende sider tester vi meget flade bærbare, men på testtidspunktet var der kun tre Ultrabooks, som reelt kunne købes i Danmark. Forventningen er dog, at alle de store producenter – også HP og Sony – inden længe har en Ultrabook ude på butikshylderne, måske allerede når du læser dette.
Men hvad er en Ultrabook så? Her er nogle af de ting, pc-producenterne skal leve op til:
• Sammenklappet må den ikke være højere end 21 mm
• Minimum fem timers batteritid
• Energieffektiv processor inden for Intels Sandy Bridge- eller Ivy Bridge-familier (Intel Core)
• Lynhurtig opstart
• Drevet vil være af SSD-typen
• Prisen skal være rimelig, helst under 1.000 dollars (herhjemme er det med moms og alt det andet cirka 7.000 kroner).
Vi har tidligere set ultraflade bærbare, men de har været ret kostbare. Selvom prisen er lavere på computere, der lever op til Ultrabooksdefinitionen, tager de nogle af de gode kvaliteter fra de dyre computere med sig. Kabinettet skal for eksempel udføres i aluminium eller andre vridningsstabile materialer for at stabilisere det flade design. Vægten er helt i bund, og en Ultrabook ser da bare så blæret ud!
Ulemper er der selvfølgelig også. Køber du en bærbar, der er lidt tungere, får du større skærm end de 11-13”, som er typisk for Ultrabooks.
Du får ofte et dvd-drev, og du får en ”ægte” harddisk med meget større kapacitet end et SSD-lager. Prisen for en mere traditionel bærbar med bedre specifikationer kan endda meget vel være betydeligt lavere. Men har du ikke brug for kæmpe harddiskplads og dvddrev, så er det da bare at springe ud i den nye trend med begge ben. For de ultraflade er fremtiden, ingen tvivl om det.
Klik på 'Se stort billede' nedenfor for at se nærmere specifikationer af, hvad en Ultrabook indeholder:
Flere artikler fra Audio Media
Nu bliver din pc slankere og lettere