Mindst 20.000 demonstranter marcherede lørdag gennem Frankfurt i protest mod spareforanstaltningerne, der skal råde bod på eurozonens voksende gældskrise.

Politiet afspærrede hovedgaderne i Frankfurts centrum og oprettede kontrolposter på motorvejene omkring byen i forbindelse med en stor sikkerhedsoperation, der havde til formål at beskytte den tyske finanshovedstad. Det skriver Reuters.

Demonstranterne er vrede over den elendighed, som de siger, at regeringerne vil påføre befolkningerne med deres reaktion på krisen. Den er blevet forværret efter valget i Grækenland 6. maj. Her er det ikke lykkededes at danne en ny regeringen, og grækerne skal derfor til valg igen i næste måned.

- Vi protesterer mod trojkaens politik med forarmelse i hele Europa,« sagde en talskvinde for den antikapitalistiske bevægelse »Blockupy«.

Med trojkaen menes Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Valutafond og de EU-politikere, som fører kontrol med redningspakkerne til Grækenland, Portugal og Irland.

Ifølge politiet deltog omkring 20.000 i demonstrationen.