Nodsjællands politi har fået en gennembrud i en sag, hvor en 20-årig kvinde blev voldtaget, banket og efterladt på en mark.
Voldtægten af den 20-årige kvinde skulle have fundet sted 25. september nær Ølstykke. Her skulle hun - ifølge hende selv - være blevet holdt fast i en bil under trusler om vold og blevet voldtaget.
Gerningsmændene er ifølge mediet to bulgarske mænd, der begge er 30 år. Efter voldtægten blev kvinden fundet forslået på en mark, hvor politiet modtog anmeldelsen.
I retten i Hillerød fredag krævede senioranklageren, at de to bulgarere blev varetægtsfængslet i fire uger.
Sagen har hidtil været hemmelig for offentligheden, da politiet ikke har kunnet finde de to bulgarske mænd.
Det er ifølge Ekstra Bladet uklart, hvordan de to bulgarere forholder sig til sigtelsen. Men hvis de nægter sig skyldige, som det forventes, så kræves de altså varetægtsfængslet.
Der er retsmøde igen senere fredag.