Det skulle have været det perfekte eventyr. Eventyret om den unge smukke kvinde, der blev prinsesse og gift med Englands fremtidige konge. I stedet endte det i en forfærdelig tragedie, hvor børn mistede deres mor, hvor et land gik i sorg, og hvor beskidte detaljer fra et stormfuldt, royalt ægteskab siden har plaget det britiske kongehus.

Når man siger prinsesse Diana, så falder tankerne for mange på, hvor de var, da hun døde. Selv om det i dag er hele 20 år siden, at verden fik den triste nyhed om, at den folkekære, 36-årige britiske prinsesse var blevet dræbt i en trafikulykke, så står budskabet om hendes død stadig frisk i erindringen for mange. Ligesom, når man husker tilbage på, hvor man var, da man hørte om de to fly, der smadrede ind i World Trade Center.

Det var den 29. juli 1981, at den kun 20-årige adelige Diana Spencer blev smedet sammen med den britiske tronarving, 32-årige prins Charles. Den smukke blondine og den mørkhårede prins var et smukt par, og forventningerne var store, da de hånd i hånd gik ud fra St. Pauls katedral i London som mand og kone.

Men der gik ikke længe, før det stod klart, at eventyret havde ridser i lakken.

Diana har måske selv bedst formuleret det:

»Der var tre af os i dette ægteskab – så det var lidt fyldt«, sagde hun i et chokerende interview med en BBC-journalist i 1995. Interviewet fandt sted, mens hun var separeret fra prins Charles. Og hendes ord kom som en overraskelse for alle – angiveligt også for dronning Elizabeth, der efterfølgende skulle have rådet Charles og Diana til at blive skilt.

Den tredje person, som Diana refererede til, var prins Charles tidligere kæreste, Camilla Parker Bowles.

Barndommen

Historien om Diana Spencer begynder den 1. juli 1961, hvor hun blev født som tredje barn i den adelige familie Spencer. Hendes far John Spencer var vicomte af Althorp, og hendes mor Franches Shand Kydd var datter af en baron, som havde nære forbindelser til det britiske kongehus. Med to storesøstre og en lillebror voksede Diana op i et kærligt hjem på godset Sandringham.

Men lykken varede ikke evigt. Da Diana fyldte syv år flyttede hendes mor fra hjemmet. Forældrene havde skændtes i noget tid, og moderen var blevet forelsket i en anden mand. For både Diana og hende yngre bror Charles var ’skilsmissen’ hård, og den unge Diana udviklede en morrolle for sin lillebror. I 1969 blev skilsmissen endelig mellem hendes forældre, og hendes far fik forældremyndigheden over børnene.

Det menes, at det var i den tid, at Diana udvikle sin varme personlighed og hengivenhed over for andre – egenskaber, som hun senere ville blive verdensberømt for, når hun for eksempel uden tøven tog syge børn op i favnen.

I 1975 fik hun tildelt den adelige titel Lady efter at hendes far arvede titlen som jarl.

Brylluppet
På Sandringham fik familien Spencers børn ofte besøg af de kongelige legekammerater, prinserne Edward og Andrew (prins Charles to yngre brødre, red.).

Men selv om prinsesse Diana kendte en del til den royale familie, så var det tvivlsomt, hvor meget hun kendte til den mand, som hun i 1981 gik ned ad kirkegulvet med. Angiveligt havde de kun mødt hinanden rigtig 12 gange før det store bryllup.



Og hvad der udefra ved første øjekast lignede et eventyr, viste sig hurtigt at være en ond drøm. Især for prins Charles.

Diana har tidligere fortalt, at parret var forelskede, da de blev gift, mens Charles var mere tilbageholdende med ordene. Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen er der ingen tvivl om, at brylluppet ikke var prins Charles ønske:

»For hans vedkommende var det noget, der minder om et arrangeret ægteskab«, forklarer han.

Det britiske kongehus var dengang ekstremt konservativt, og man nægtede at acceptere prinsens hjerteveninde – Camilla Parker Bowles – som passende hustrumateriale. I stedet fandt man altså et ’bedre match’ til tronarvingen i den unge Diana med de adelige aner.

Affærerne

Brylluppet mellem Charles og Diana skabte ikke kun ulykkelig kærlighed. Det endte også med at skabe et oprør i det gamle kongehus.

Diana og Charles blev allerede året efter brylluppet forældre til deres første søn, prins William. Men især efter fødslen af parrets anden søn, prins Harry i 1984, gik det galt mellem parret.

Diana fandt trøst hos sin ridelærer James Hewitt, mens Charles genoptog romancen med Camilla Parker Bowles.

Dianas affære blev afsløret af de britiske medier i 1992 – samme år, som hun og Charles blev separeret, men der skulle gå endnu fire år, før de blev endelig skilt.

Til kongehusets store ærgrelse var Diana voldsomt populær i befolkningen.

Ifølge Lars Hovbakke skyldes det flere ting – både Dianas stil og også det faktum, at hun turde at trodse det stive, konservative, britiske kongehus:

»Hun indførte en helt ny måde at være kongelig på. Hun blev kaldt folkets prinsesse – og ikke uden grund. I stedet for at tale ned og om folk, så talte hun med folk. Hun var en kongelig, som var i øjenhøjde med befolkningen, og som ikke følte sig højt hævet over alle andre«, siger han og forklarer, at det blandt andet også kom til syne i den måde, hun var sammen kærlig og nærværende overfor sine børn på, fremfor blot at lade barnepiger passe dem.

Dianas hårde år

Trods folkets støtte, var tiden i kongehuset svær for Diana. Efter hendes død er det kommet frem, hvordan hun betroede sig til en lang række personer om de svære kår, hun havde. Blandt andet var hun omgivet af psykologer, læger og en clairvoyant.

I en ny dokumentar i anledning af 20 årsdagen for hendes død ' Dianas historie - med hendes egne ord' - er nye optagelser lavet af hendes stemmetræner, kommet frem. Her fortæller hun om, hvordan hun søgte hjælp hos dronning Elizabeth, da hun opdagede Charles' utroskab. Dronningen havde dog ikke mange tricks i ærmet.

»Hun svarede.: ’Jeg ved ikke, hvad du skal gøre – Charles er håbløs«, fortæller Diana på optagelserne, hvor hun også fortæller, hvordan hendes svigerfar, prins Philip, angiveligt gav Charles et overraskende råd:

»Min svigerfar sagde til min mand: 'Hvis dit ægteskab ikke fungerer, kan du altid gå tilbage til hende (Camilla, red.) efter fem år'. Og det var præcis efter fem år, at jeg fik bekræftet, at han havde en affære«, forklarer hun.

Hvorvidt Diana taler sandt er umuligt at afgøre. Hun blev i sin levetid kendt for kløgtigt at manipulere med medierne, når det passede hende. Flere gange blev hun taget i at lække falske informationer til pressen.

Tragedien
Dianas liv endte alt for hurtigt og bragte stor sorg både hos hendes familie, men også i store dele af verdenen.

Da den sorte mercedes kort efter midnat natten til den 31. august 1997 bragede ind i en betonpille i en tunnel i Paris, mistede Harry og William ikke bare deres mor. Hele verden mistede også en folkelig prinsesse, der fortsat savnes 20 år efter hendes død.

At Diana bliver ved med at leve videre i folks bevidsthed, skyldes ikke kun det, hun opnåede, mens hun var i live – det skyldes også den enorme indflydelse, hun fik efter sin død.

Hendes kampe var ikke forgæves. Det britiske kongehus er åbnet mere op, og hendes søn har fået lov til at gifte sig den, han elsker.

»Diana følte det her behov om et oprør mod den institution, som det engelske kongehus var. Hun gjorde op med, at man skulle tvinges til at blive gift med en, man ikke havde lyst til at blive gift med. Hun gjorde op med den meget stive form, som dronning Elizabeth havde,« fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

Selv om Diana med sine mange ’fortrolige’ samtaler med personer i sin omgangskreds er skyld i, at beskidte detaljer gang på gang kommer frem om hendes ægteskab, så har hun også inspireret selveste dronning Elizabeth.

Siden Dianas død har Elizabeth flere gange åbnet mere og mere op. Blandt andet, da hun til åbningsceremonien til OL i London i 2012 lod sig filme i et sjovt videoklip med James Bond-skuespilleren Daniel Craig.

Den sidste samtale

Hvor stor end sorgen over Diana er for mange, så kan den næppe måles med den sorg, hendes to sønner har måtte bære, siden de fik beskeden om, at deres elskede mor var død.

Prinserne har i flere interviews, der er blevet udgivet de seneste uger, fortalt om oplevelsen.

Diana nåede at ringe til sine sønner om eftermiddagen – få timer før sin død. William og Harry havde travlt med at lege med deres fætter og kusine, og havde ikke meget tid til at tale med deres mor.

Den samtale glemmer de to prinser aldrig.

»Jeg kan ikke nødvendigvis huske, hvad jeg sagde, men alt hvad jeg husker er, du ved, at fortryde resten af mit liv, hvor kort den samtale var«, fortalte en bevæget prins Harry i en ny dokumentar, der blev sendt på BBC for nylig.