Det dyreste middel i regeringens akutpakke - jobrotationen - vil skabe mindre end 400 job i 2012 og 2013.

Det viser beregninger foretaget af A-kassernes Samvirke på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Politiken.

Akutpakken er regeringens bud på hjælp til de tusinder, der efter nytår får halveret dagpengeperioden fra fire til to år. Nu modtager den kritik.

- Det er al ære og respekt værd, at regeringen med akutpakken laver nogle tiltag for de udfaldstruede. Men det er marginalt, hvor meget akutpakken kan hjælpe på den store udfordring, siger Verner Sand Kirk, der er direktør i AK Samvirke.

Jobrotationen, hvor virksomheder ansætter ledige som vikarer, mens de ansatte er på efteruddannelse, er ifølge direktøren i sig selv en god ordning, men batter ikke meget i forhold til, at op mod 16.000 vil miste dagpengene til næste år, mener han.

Regeringen har med akutpakken afsat 190 millioner ekstra kroner til jobrotation i 2012 og 2012. Akutpakken koster samlet 330 millioner kroner.

AK Samvirkes regnestykke viser, at der maksimalt kommer 385 nye job ud af jobrotationen. Et regnestykke som professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen finder troværdigt.

- Omkring 400 job lyder ikke usandsynligt. Man skal ikke bilde sig selv ind, at akutpakken redder hverken halvdelen eller tredjedelen af dem, der står til at miste dagpengene efter nytår. Men der er også andre tiltag i akutpakken, som hjælper jobskabelsen, siger han til Politiken.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen forholder sig over for avisen ikke direkte til beregningen.

- I stedet for at sidde med fiktive regnestykker og overveje, hvordan det måske ender, vil jeg kraftigt appellere til, at man kommer i gang med at bruge pengene. Kom nu i gang med at få de langtidsledige i arbejde, uddannelse eller jobrotation, siger Mette Frederiksen til Politiken.