Fyrbøder Johan Larssen, der optræder som en slags skytsånd for de unge soldater i tv-serien ’1864’ og spilles af Søren Malling, var i virkeligheden en af hærens ældste og mest excentriske menige.
Han havde deltaget i treårskrigen som frivillig, hvor han endte som chef for en bombechalup, der sejlede ved Als og Sønderborg.
Han sad på sit fyrskib i Læsø Rende, da krigen igen brød ud i 1864. Men til trods for sine 42 år, brændte han for at kæmpe for Danmark og meldte sig frivilligt.
Han blev opfordret til indstilling til reserveløjtnants rang, men afstod på grund af sin alder. Han stod sin yngre bror, Otto, der var løjtnant ved Dybbøl, nær, og de støttede hinanden.
Fyrbøderen slap fra 1864 med livet i behold. Han vendte tilbage til sit fyrskib, forblev ungkarl og døde i Gl. Skagen i 1896.
Kilde: Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi