Siden tirsdag har en stor eftersøgning af den 18-årige Camilla været sat i gang. Både politi, familie og venner ledte efter Camilla, der ikke havde været set siden tirsdag morgen. Men nu er Camilla dukket op igen.

»Det er rigtig gode nyheder,« er noget af det første siger en ven, da BT taler med ham.

Han kan nemlig fortælle, at Camilla, som har været forsvundet siden tirsdag, er dukket op igen. Og heldigvis i god behold.

En større eftersøgning blev sat i gang, da Camilla lige pludselig ikke var til at finde. Og specielt da Camilla over det seneste stykke tid skulle have været deprimeret, så frygtede venner og familie det værste. Det fortæller en ven.

»Jeg er utrolig lettet over, at hun er fundet. For det er meget atypisk hende at forsvinde sådan. Men hun har haft det svært over det seneste stykke tid med familie og venner. Så man frygter naturligvis altid det værste,« siger vennen, der fortæller, at han selv først fik den gode nyhed for få minutter siden.