Den unge studerende kom via internettet i kontakt med en agent, der tilbød ham 20.000 yuan, svarende til ca. 16.000 kroner, hvis han ville sælge sin nyre. Det var et tilbud, han ikke kunne sige nej til.
Den 28. april i år rejste drengen fra Huashan ved Shanghai til Chenzhou i nærheden af Hong Kong. Her fik han, uden sine forældres kendskab, fjernet nyren. Derefter kunne han rejse hjem med både en iPad og en iPhone i bagagen.
Efter hjemkomsten undrede hans mor sig dog over, hvordan han havde fået råd til den nye elektronik, og tvang ham til at fortælle om den indbringende tur på hospitalet.
Herefter tog de sammen den mere end 1000 kilometer lange tur tilbage til Chenzhou, hvor moderen anmeldte episoden til politiet.