Tidligt lørdag morgen blev hun udsat for en modbydelig voldtægt på åben gade på Amager i København.

"Det her er sgu for nemt," hånede den ene af de to forbrydere grinende deres skrækslagne offer.

Det skete, efter to nydanskere havde fuldbyrdet den usædvanligt grove forbrydelse mod pigen.

Søndag formiddag hjalp den 17-årige pige politiet med at finde gerningssstedet.

Hun er stadig så medtaget at hun måtte tilbage til Rigshospitalets center for Voldtægtsofre, hvor hun stadig er indlagt.

Politiet har stadig ikke fanget de to brutale forbrydere.

Pigen havde været til Sct. Hans-aftens koncert på "Femøren" på Amager og havde efter koncerten været sammen med nogle veninder.

Da hun gik på Amager Landevej ved Saltværksvej tidligt lørdag morgen, mødte hun de to unge mandlige nydanskere der kom gående i mod hende.

Da hun passerede mændene, vendte den ene af dem om og greb hende hårdt om halsen, væltede hende om på fortovet og holdt hende fast med et jerngreb omkring hendes hals.

Imens lynede den anden sydlænding sine bukser ned og gennemførte fuldbyrdet voldtægt mod den skrækslagne pige.

Inden de to mænd forlod gerningsstedet kom de grinende med den hånende bemærkning til det chokerede offer.

Kvinden har ikke været i stand til at give et præcist signalement af forbryderne og har kun kunnet oplyse, at det var to dansktalende sydlændinge.

"Det har været svært at afhøre voldtægtsofferet, da hun er stærkt chokeret, men der er ikke skyggen af tvivl om, at hun har været udsat for noget meget, meget grimt, og læge-erklæringen understøtter også hendes forklaring," siger kriminalpolitiets centrale vagtleder, vicekriminalkommissær Leif Berg til B.T.

Pigen har fortalt, at mange biler kørte forbi stedet hvor hun blev voldtaget, og de bilister beder politiet nu om at henvende sig til Tårnby Politi, der har overtaget efterforskningen, da forbrydelsen skete i Tårnby politikreds.

Efter forbrydelsen, der skete ved seks-tiden lørdag morgen, vaklede pigen omkring på gaden i chokeret tilstand og til sidst standsede en taxichauffør op og tog hende med.

Han kørte hende til bopælen på Lygtemagerstien i Urbanplanen på Amager, hvor hendes kæreste slog alarm til politiet klokken 08.10 lørdag morgen.

Gerningsstedet er ved en kiosk nær posthuset på Amager Landevej.

Tårnby politi kan kontaktes på tlf. 32501448.