Udstillingen af dronningens nye gobeliner i Riddersalen på Christiansborg Slot blev et tilløbsstykke med 1640 besøgende på åbningsdagen.

Påskelørdag blev udstillingen officelt åbnet, og fra i dag fik offentligheden mulighed for at opleve de 17 nye gobeliner, der er skabt af kunstneren, professor Bjørn Nørgaard. Samtidig kan publikum se en udstilling om tilblivelsen af gobelinerne.

Udstillingen vil være åben dagligt kl. 11-17 frem til den 4. juni undtagen mandage. Dog vil der også være offentlig adgang 2. påskedag, oplyser Slots- og Ejendomsstyrelsen.

/ritzau/