Slagteri-virksomheden Danish Crown har sagt goddag igen til 150 medarbejdere, der i sidste uge enten blev fyret eller tog fridage for egen regning som følge af udbruddet af kogalskab i Nordjylland. 50 fyrede medarbejdere på Danish Crowns opskæringsvirksomhed i Skjern

har fået deres arbejde igen, og de 100 medarbejdere i Gimsing-afdelingen i Struer, der valgte at holde fri torsdag og fredag, var på arbejde igen i dag.

Til gengæld er situationen status quo for de afskedigede medarbejdere på opskæringsvirksomhederne i Fårvang, Kolding, Aalborg og Skive.

Slagterierne har ikke som supermarkederne kunnet mærke en stigende efterspørgsel efter oksekød i weekenden.

- Der ligger sandsynligvis noget oksekød i butikkerne, og det bliver jo solgt først. Danish Crowns salg af oksekød ligger stadig kun på 25-50 pct. af normalen, siger Lorenz Hansen.

/ritzau/