Lady Gaga og flere andre amerikanske kendisser har ført an i kampagnen imod cyber-mobning - mobning via facebook og twitter.

Men kampagnen lader tilsyneladende ikke til at have den store effekt.

Således begik den amerikanske teenager Amanda Diana Cumming i går selvmord ved at kaste sig ud foran en bybus i New York City-bydelen Staten Island.

Ifølge hendes onkel Keith Cumming var det tiltagende onde facebook- og twitter-beskeder, der havde taget modet fra den ellers glade og optimistiske Amanda på 15 år.