Liget af den forsvundne Kayleigh Haywood er formentlig blevet fundet, oplyser engelsk politi onsdag formiddag. Den 15-årige pige har været forsvundet siden fredag, og to mænd er blevet anholdt i sagen, mistænkt for drab.
Det skriver flere engelske medier, herunder blandt andre The Mirror og BBC.
Under påskud af at hun skulle være tilbringe aftenen sammen med nogle venner, blev Kayleigh Haywood afleveret af sine forældre foran en skole i den lille by Ibstock i England sidste fredag. Men Kayleigh havde angiveligt helt andre planer, og fredag den 13. november blev den sidste gang, at forældrene så deres 15- årige datter i live.
Ifølge den engelske avis The Mirror, skulle Kayleigh Haywood i stedet mødes med en mand, som hun havde skrevet med på Facebook.
Lørdag morgen modtag Stephanie Haywood en besked på telefonenen fra sin 15-årige datter, men derefter hørte familien, som også tæller en bror og søster til Kayleigh, ikke fra hende igen. Politiet blev kontaktet, og de begyndte efterforskningen af den forsvundne pige.
Tirsdag blev hendes mobiltelefon og rester af hendes tøj fundet, og onsdag formiddag kunne politiet fortælle, at man med al sandsynlighed også har fundet liget af Kayleigh Haywood, i en mark tæt på familiens hjem.
Selvom familien endnu ikke har overstået den formelle identifikation, så har flere familie medlemmer selv bekræftetet, at slutningen på Kayleighs forsvinden er endt fatalt.
Blandt andet skriver Sandi Haywood, moster til Kayleigh, følgende på Facebook.
»Fra det bevismateriale, som er til rådighed for os, mener vi, at liget af Kayleigh er blevet fundet. Nu er vores opgave at finde ud af, hvordan hun døde, samtidig med at vi skal yde vores støtte til Kayleighs forældre, bror og søster i denne dystre tid,« fortæller efterforskningsleder hos politiet David Sandall ifølge BBC.
Onsdag udsendte Kayleighs forældre en udtalelse, i forbindelse med politiet fund. Heri fortæller de, hvordan deres datters forsvinden, har 'knust deres hjerter' og at de har 'grædt tåre efter tåre'.
»Vi elsker Kayleigh så højt, og uden hende er vores familie ufuldstændig. En stor del af vores liv er forsvundet,« skriver de blandt andet.
To mænd på henholdsvis 27 år og 28 år blev mandag anholdt, mistænkt for at have kidnappet den forsvundne 15-årige. Deres anholdeldse er nu blevet forlænget, og de er i stedet begge mistænkt for at have slået Kayleigh Haywood ihjel.