Flere uhyggelige terrorangreb ramte fredag aften den franske hovedstad, Paris. Op mod 128 meldes døde og omkring 100 sårede. Terroristernes mål var blandt andet en rockkoncert i den franske storby. Men hvorfor er målene gået fra aviser og bygninger til at være civile personer? Det giver tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen en mulig forklaring på.
»Det lader til, at terrorristerne vender tilbage til den gamle metode med at gå efter civile eller bløde mål. Det er en gammel måde at udføre terror på,« siger Hans Jørgen Bonnichsen og uddyber:
»Det har større frygteffekt at gå efter bløde og civile mål. Det skaber en meget større frygt blandt almindelige mennesker,« siger han.
Adskillige mennesker mistede livet i forbindelse med et angreb på spillestedet Bataclan, hvor rockgruppen Eagles of Death Metal gav koncert. Et andet sted i Paris angreb terrorister området omkring nationalstadionet Stade de France, hvor en fodboldlandskamp mellem Frankrig og Tyskland var i gang, med bomber.
Var du i Paris fredag aften, og har du set noget i forbindelse med terrorangrebene, eller kender du en eller flere som har, så vil BT meget gerne høre fra dig. Skriv til jepa@bt.dk eller 1929@bt.dk.
Civile er de nemmeste mål
Og grunden til at det var civile, der var ofre for angrebet skal ses i noget, der ifølge Hans Jørgen Bonnichsen kaldes ’target opportunities’.
»Efterhånden er rigtig mange officielle steder i Frankrig godt bevogtede. Og derfor er det nemmere for terroristerne at angribe steder, som er bløde mål. Det er det, man kalder ’target opportunities’, og det handler om, hvad der er nemmest at angribe. Og det er ganske rædselsfuldt, at terroristerne er begyndt at gå efter netop bløde mål,« siger den tidligere PET-chef.
I det hele taget mener Hans Jørgen Bonnichsen, at angrebet i Paris kan være et vendepunkt i forhold til den terror, vesten har oplevet de seneste år.
»I mange år har man frygtet den enlige ulv. Og man troede, at den trussel var størst. Men det er helt tydeligt, at større grupper kan koordinere angreb. Og det er man meget bange for hos blandt andet store tyske og amerikanske efterretningstjenester, som frygter, at terrororganisationerne er ’going dark’, altså går ind i mørket i deres kommunikation, hvor det næsten er umuligt at spore dem. De er ganske enkelt blevet så gode til at kommunikere via koder og krypteringer, så det ikke kan spores. Og det frygter man meget hos de forskellige efterretningstjenester,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
'Islamisk Stat sidder ikke i en grotte'
Han fortæller, at den tyske efterretningstjeneste blandt andet netop har ansøgt om at ansætte omkring 100 personer, som er eksperter i at bryde krypteringer for at kunne følge terrororganisationers kommunikation.
»Hvis man tænker på Islamisk Stat som personer, der sidder i en ørken eller en grotte, så er det helt forældet. De er ekstremt højteknologiske. Og de er enormt gode til at kommunikere på sociale medier og skjule deres interne kommunikation fra alle andre,« forklarer Hans Jørgen Bonnichsen om organisationen, som den franske præsident Hollande netop har fortalt står bag angrebene.
Selvom målet for angrebet virkede til at være civile, så er det ikke kun bløde mål, som terroristerne vil ramme. Og det er faktisk ret vigtigt for dem.
»De gør en ting ud af at råbe ting, som kan opfattes som symbolske. Og det kan man sige, at angrebet på stadion var. Det vil nemlig helst ikke opfattes som sindssyge idioter. Men som folk med en sag,« siger Hans Jørgen Bonnichsen, der fortæller, at den sag hos Islamisk Sag drejer sig om vestlig inddgriben i blandt andet Syrien og Nordafrika.
Var du i Paris fredag aften, og har du set noget i forbindelse med terrorangrebene, eller kender du en eller flere som har, så vil BT meget gerne høre fra dig. Skriv til jepa@bt.dk eller 1929@bt.dk.
