Hvordan får man 20-25 tons død kaskelothval på land? Naturstyrelsen har torsdag afprøvet flere metoder for at få det 12 meter lange kaskelotkadaver i land. Det ser ud til, at trille-teknikken er den mest effektive.

Først var planen, at den døde hval skulle trækkes i land, men det viste sig at være umuligt. Mange forskellige metoder har været diskuteret, men det ser ud til, Naturstyrelsens køretøjer har mest held med at trille hvalen de 800 meter ind til kysten.

»Hvalen er allerede trillet et par hundrede meter ind mod land. Men det døde dyr vrider og vender sig i denne proces, så det er på nuværende tidspunkt svært at sige, om skindet kan holde til at blive trillet hele vejen,« siger skovrider Ulrik Lorentzen, Naturstyrelsen.

Lykkes det ikke, overvejer Naturstyrelsen at grovpartere hvalen ude i vandet for at dele den i fire til seks mindre stykker, som er nemmere at transportere. Men indtil videre fortsættes trille-teknikken.

Det er fire store læssekøretøjer, der skulder om skulder forsøger at trille dyret i land. Hvalen er i en forrådnelsesproces, og når dyret vendes, slipper meget illelugtende gasser ud.

»Det lugter af råddenskab. Råddent spæk er meget ildelugtende, nærmest sødligt og fedtet,« siger Ulrik Lorentzen.

På trods af den fæle lugt, mener Ulrik Lorentzen, at stanken kan være med til at holde de mange hundrede interesserede mennesker lidt på afstand. Hvalen kan nemlig bære meget farlige sygdomsfremkaldende bakterier, som kan overføres ved berøring.

Februar er en åbenbart en uheldig måned for hvaler i de danske farvande. Sidste år i februar udspillede sig et lignende scenarie, da to hvaler strandede på Henne Strand på den jyske vestkyst. Du kan under teksten se en video fra episoden, hvor den ene store hval bliver parteret.

LÆS OGSÅ

Hvalen ligger i tidevandszonen, og vandet stiger langsomt. Naturstyrelsen forventer kun at kunne fortsætte arbejdet et par timer endnu, og så fortsætter de fredag middag.

»Så må vi se, om vi fortsat skal have en hval i land i morgen, eller om vi kan starte parteringsarbejdet,« siger Ulrik lorentzen.