En skrækfilm er efter en stribe fremragende anmeldelser en af de de allerbedst anmeldte film på et kendt website.
Den psykologiske gyser 'Get Out' har netop haft premiere i USA og efter 65 indledende anmeldelser fra en række toneangivende medier opnået den unikke bedømmelse 100 procent på filmsiden Rottentomatoes.com, fortæller LadBible
Siden samler vurderinger fra både professionelle filmkritikere og glade filmentusiaster og laver en samlet score, og det tyder altså på, at gyserfilmen er noget helt for sig selv, selv om den er instrueret af Jordan Peele, der ellers mest er kendt fra komedier.
Se også: Blev kåret som verdens bedste gyser: Nu kommer 2'eren - tør du se traileren?
Filmen handler om en sort mand, der besøger sin hvide kærestes forældre for første gang udenfor New York. Men noget er ikke, som det skal være.
'Get Out' blander horror med komik og skal sætte fokus på det tabuiserede område omkring race USA.
Ud over de flotte anmeldelser på Rottentomatoes, så har filmen også fået 7,1 på filmdatabasen imdb.com.
Daniel Kaluuya, der spiller hovedrollen er blandt andet kendt fra tv-serien Black Mirror i afsnittet, der hedder 'Fifteen Million Merits.'
Filmen havde premiere op Sundance Film Festival 2017 og er netop kommet i amerikanske biografer.
Det er uklart, hvorvidt filmen kommer til at blive vist i danske biografer.
Verdens (måske) uhyggeligste to minutter: Se gyseren der går verden rundt - hvis du tør! :