Danske folkeskoleelever klarer sig ikke lige så godt, som de gør i mange andre lande, og blandt de unge er der for mange, der hverken får en uddannelse eller kommer ordentligt ind på arbejdsmarkedet. På indikatorer som børnedødelighed, selvmord, læsefærdighed og integration af indvandrerbørn ligger Danmark langt tilbage i de internationale målinger, selv om Danmark relativt set har de største offentlige udgifter i OECD.

Sådan lyder det fra TrygFonden, der med en ny forskningssatsning på 100 millioner kroner vil forsøge at give svar på, hvordan man kan gøre op med den kedelige statistik. Målet er gennem et såkaldt effektforskningscenter at skabe solid viden gennem mere forskning på børne- og ungeområdet og på den måde forsøge at give børn mulighed for at bryde den sociale arv. De dårlige danske resultater skyldes nemlig ifølge TrygFonden blandt andet, at indsatserne over for børn og unge i Danmark ikke er baseret på solid viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, men derimod på, hvad man »plejer« eller »tror«, lyder det.

- Langt hen ad vejen har arbejdet med børn og unge i den offentlige sektor været usystematisk og udgiftsdrivende. Hvis der er problemer på et område, har instinktet været at bruge flere penge, frem for at blive klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.

Anders Hede peger blandt andet på, at flere og flere børn får specialundervisning, at mange ønsker at anbringe flere børn tidligere uden for hjemmet og at der er ønsker om færre elever pr. lærer i folkeskolen.

Effektforskningen vil blandt andet gå ud på at undersøge, hvilken effekt det har, når børn for eksempel modtager specialundervisning, eller hvilken langsigtet betydning det har, hvis man tvangsfjerner børn.

- Den viden, der kommer ud af effektforskningscentret, skal bruges til at klæde de ansatte i skolerne, i daginstitutionerne og i kommunerne bedre på fagligt i deres daglige arbejde, siger han.

TrygFonden præsenterer forskningssatsningen søndag i København.