Krig er forfærdelig. Og forfærdelig spændende. Omkostningerne er katastrofale, og hvert tabt menneskeliv en tragedie i sig selv, men krig er andet og mere end det, der foregår på slagmarkerne.

Krig er politik, historie, kultur og teknologiudvikling. Et opgør med fortiden og en indvarsling af fremtiden. Samtidig ser man dybt ind i mennesket, hvis både værste og bedste sider blotlægges.

Det siges, at Første Verdenskrig blev udløst af ét skud. Det faldt i Sarajevo i Bosnien 28. juni 1914, da den serbiske nationalist Gavrilo Princip dræbte den østrigsk-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand.

Da krigen endte i 1918, var flere end ni millioner soldater døde og 21 millioner såret på Europas slagmarker som følge af et miskmask af nationalisme, alliancer på kryds og tværs samt militært hovmod og inkompetence.

Når drabet på ærkehertug Franz Ferdinand fik så voldsomme følger, skyldtes det, at der var så mange spændinger mellem Europas stormagter, at en krig længe havde ligget og ulmet. Der skulle bare pustet til gløderne, og så ville konflikterne bryde ud i lys lue.

Der var et utal af grunde til, at man så skævt til hinanden. Konkurrence på handlen med varer fra kolonierne ude i verden. Gammelt nag. Misundelse. Generel mistro. Forbitrelse over tabte krige.

Således tørstede Frankring efter hævn efter den fransk-preussiske krig i 1871, hvor det senere Tyskland havde erobret bl.a. Alsace-Lorraine-regionen. Tyskland indgik derfor en alliance med det mægtige Østrig-Ungarn, som herskede over det centrale Europa og Balkan.

Frankrig indgik derpå en alliance med Rusland, da man var sikker på, at tyskerne ikke kunne holde til en krig på to fronter. Siden indgik også Storbritannien i alliancen. På denne måde forsøgte man at holde hinanden i skak.

Udmarvrende skyttegravs-slagterier

Drabet på ærkehertugen fik den europæiske krudttønde til at eksplodere, og fra august 1914 var de forskellige alliancer kastet ud i et absurd slagteri.

Generalerne førte på mange måder krig som i de tidligere århundreder, hvor hærene ramlede sammen på slagmarken, men den teknologiske udvikling med maskingeværer, tungt artilleri, kampvogne og kemisk krigsførelse gjorde, at den krigsform var forældet.

På vestfronten fastholdt tyskerne, franskmændene og briterne hinanden i langvarige, udmarvende og blodige skyttegravskrige i Belgien og Frankrig, hvor millioner af soldater døde, uden at krigen reelt udviklede sig.

På østfronten kæmpede Østrig-Ungarn forgæves mod den serbisk-russiske alliance.

Konflikten bredte sig, og snart gik også USA ind i krigen, ligesom lande som Italien, Rumænien og Det Osmanniske Rige – senere Tyrkiet – gik ind i krigen med deres egne regionale dagsordener.

Mange spændende steder at besøge

For den krigshistorie-interesserede er det umiddelbart de store slagmarker som Verdun og Somme i Nordfrankrig samt Ypres i Belgien, der påkalder sig størst interesse, men selve skyttegravsområderne er der ikke bevaret så meget af.

Der er dog en række soldaterkirkegårde, mindesmærker og infocentre på stederne, som sammen med en række museer rundt omkring i Europa er meget spændende at besøge. Ikke mindst her i jubilæumsåret, hvor der er mange særudstillinger og arrangementer. Her koncentrerer vi os om Vestfronten.

In Flanders Fields
Ieper/Ypres, Belgien

Det nyrenoverede infocenter og museum, der ligger ca. 100 km fra Bruxelles, er uomgængeligt for den, der interesserer sig for krigshistorie. Her får du en grundig indføring i krigen – hvad der førte til den, krigens gang, og især mange facsinerende beretninger om, hvordan tilværelsen var for både soldaterne i Flanderns skyttegrave og for civilbefolkningen, som krigen gik hårdt ud over. Det vurderes, at ca. 6,5 mio civile mistede livet under Første Verdenskrig. Særlig stærkt virker de mange øjenvidneberetninger, som museet har samlet, men også udstillingerne med udstyr og rekonstruktioner af slagmarken er fascinerende.

Info: inflandersfields.be

Tysk begravelsesplads
Menen, Belgien

Den største tyske soldater-begravelsesplads fra Første Verdenskrig ligger tre km nordøst for den belgiske by Menen – ganske tæt på Ieper/Ypres. Her hviler 47.864 af det ukendte antal tyske soldater, der blev dræbt på vestfronten. Centralmagterne (Tyskland, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Bulgarien) registrerede samlet flere end 4 mio faldne, mens 3,5 mio blev meldt savnet.

Man kommer ind på begravelsespladsen gennem en lille bygning, hvor man finder en oversigt med oplysninger om de soldater, der ligger her. Herfra fører en sti over til et ottekantet kapel, hvor væggene er udsmykket med mosaikker med motiver fra Bibelen, og hvor der står to skrin med bøger med navnene på soldaterne.

Begravelsespladsen blev anlagt af tyske tropper i 1917 efter hårde kampe i skovene uden for Menen. Kampene strakte sig over fire år, og ofte havde man ikke engang mulighed for at begrave sine døde, og de gravpladser, man nåede at anlægge, blev jævnligt ødelagt af granatnedslag,

Dengang i 1917 blev 6.340 soldater begravet her. I årene 1955-59 nedlagdes 49 midlertidige gravpladser i den sydlige del af Flandern, og de faldne derfra blev genbegravet i Menen.

Info: volksbund.de/kriegsgraeberstaetten (Viser alle tyske soldaterbegravelsespladser)

Historial de la Grande Guerre
Peronne, Frankrig

»Den store Krig« kaldes Første Verdenskrig stadig i Frankrig. Ikke så underligt, for franskmændene udgød i den grad blod på slagmarkerne – selv de mindste franske byer har et mindesmærke på enten byens centrale torv eller ved kirkegården over de af byens sønner, der ikke vendte hjem fra krigen.

På »Museet for Den store Krig« i Peronne, ca. 150 km nord for Paris, er det imidlertid det mest »internationale« slag i Første Verdenskrig, der er fokus på: Slaget ved Somme.

I 1916 pressede de tyske tropper på ved fronten ved Verdun, hvor franskmændene styrtblødte. For at lette dette pres indledte briterne og franskmændende en offensiv ved Somme, så tyskerne var nødt til at flytte tropper herhen. Mange af soldaterne på britisk og fransk side kom fra de to landes kolonier og allierede, så soldater af flere end 20 forskellige nationaliteter bragede sammen i et hidtil uset slagteri.

Efter en uges massive bombardementer tværs over fronten stormede britiske soldater 1. juli 1916 ud af skyttegravene, men de havde ikke et chance overfor den tyske maskingeværild. Alene den dag mistede briterne 20.000 mand og 40.000 blev meldt såret eller savnet. Det er stadig den blodigste dag i britisk militærhistorie.

Skyttegravskrigen varede i fire en halv måned, og af de cirka 3 mio. soldater, der var involveret i kampene, blev cirka en tredjedel dræbt – 400.000 briter, 350.000 tyskere og 200.000 franskmænd. Alt sammen for at vinde ca. 15 km terræn, som reelt ikke havde nogen strategisk betydning.

På Historial de la Grande Guerre kan man opleve krigens gru i form af øjenvidneskildringer, fotos, udstillinger af udstyr – her er flere end 65.000 genstande – ligesom der arrangeres ture ud til bl.a. skyttegravsområderne og The Somme Memorial til minde om de 75.000 britiske og sydafrikanske soldater, som man ikke havde mulighed for at begrave.

Info: historial.org

Skyttegrave
Bayernwald, Belgien

Første Verdenskrig var i høj grad en krig om at erobre de rette strategiske stillinger. En af dem var Bayernwald-befæstningen, der ligger 40 m over havet ved den lille belgiske by Kemmel. Fra toppen af bakken var der et godt udsyn over front-området, hvilket betød, at det både var nemmere at rette sine kanoner ind mod fjendens linjer, og at stillingen var lettere at forsvare.

Tyske og franske tropper kæmpede i 1914 indædt om at indtage bakken, og tyskerne vandt. De navngav stedet Bayernwald, og frem til sommeren 1917 gjorde de befæstningen stadigt stærkere. De anlæg, man i dag kan se (fotoet), udgør cirka ti procent af Bayernwald, da det var på sit højeste.

Info: heuvelland.be/tourism/850-www

The Tank Museum
Bovington, Storbritannien

En af flere grunde, til at Første Verdenskrig blev så blodig, var, at den militære taktik ikke var fulgt med de teknologiske fremskridt, og derfor blev soldaterne i skyttegravs-slagene enten mejet ned, når de forsøgte at rykke frem, eller blev tvunget ud i lange stillingskrige.

På The Tank Museum i Bovington vest for Bournemouth i det sydlige Storbritannien kan man komme helt tæt på en af de landvindinger, der fik stor betydning på slagmarkerne: Kampvognen. Man kan blandt andet se verdens første reelle kampvogn, den britiske Mark I, der med sine larvefødder kunne bevæge sig gennem mudderet på slagmarkerne og hen over fjendens skyttegrave på en hidtil uset måde. Mark I var udviklet af den britiske hær og kom første gang i kamp 15. september 1916 ved slaget ved Flers-Courcelette i forbindelse med Somme-offensiven.

Mark I blev betragtet som en succes, men havde mange begynderfejl, som gjorde, at den snart blev afsløst af mere moderne versioner. Dem kan man også se flere af på tankmuseet – bl.a. Mark IV, V, VII og IX. På museet kan man også se kampvogne helt frem til moderne tid.

Info: tankmuseum.org

Alle slags moder
Verdun, Frankrig

Verdun i det nordøstlige Frankrig er blevet et symbol på krigens uhyrligheder. Slaget, der varede fra februar til december 1916 og var det blodigste efter Somme, begyndte som en tysk offensiv, hvor man forsøgte at få den franske hær til at forbløde i stillingerne omkring den stærkt befæstede by Verdun.

Tyskerne overmatchede i troppeantal franskmændene, der dog forsvarede sig hårdnakket, så i juli måtte tyskerne indstille offensiven, og en fransk modoffensiv, som begyndte i oktober, tvang dem til at opgive det erobrede terræn.

Da slaget sluttede, og flere end 250.000 soldater var dræbt og 500.000 såret, lå fronten stort set, som da det begyndte,

I og omkring Verdun er der en række steder, det er spændende at besøge. Først og fremmest er der Memorial de Verdun, der ligger midt mellem slagmarkerne, og som regnes blandt de bedste Første Verdenskrigs-museer i Europa. Museet har ikke kun fokus på de franske tropper, men soldater af alle nationaliteter, som deltog i slaget.

I en rekonstruktion af et af skyttegravsområderne fortælles om både soldaternes tilværelse ved fronten og selve slaget. Udover soldaters personlige ejendele og udstyr er der fly, artilleri, tunge maskingeværer m.m. På museets infocenter er der forskellige udstillinger og film, som fortæller om krigen og perioden.

Du kan også gå under jorden – i bogstaveligste forstand – og se det 400 m lange underjordiske bunkeranlæg, der kunne huse op til 2.000 franske soldater, og hvor der både var messe, bageri og lazaret.

Info: en.verdun-tourisme.com

Den ukendte soldats grav
Paris, Frankrig

Kan man ikke få familien med på en tur til de ovennævnte steder, kan man nok lokke dem med til Paris, hvor man passende kan besøge den ukendte soldats grav og den evige flamme ved Triumfbuen.

Man ved – som navnet siger – ikke hvem, der hviler her, og derfor er det blevet til, at han repræsenterer alle soldater til alle tider.

Den døde soldat blev udvalgt ved, at man i 1920 tog otte uidentificerede faldne fra otte forskellige franske slagmarker, lagde dem i hver sin kiste, og lod en menig fransk veteran, Auguste Thin, udvælge en af kisterne. Han tog tværsummen af sit regimentsnummer – han tjente i Det 132. Regiment – og valgte kiste nr. seks.

Info: parisinfo.com