Her ligger Statsfængslet ved Horserød. Fængslet, som er kendt i det ganske land for at have huset ’berømtheder’ som Mogens Glistrup, Peter Brixtofte, Anni Fønsby, Erik Skov Pedersen og mange flere i de røde træbarakker. Men barakkerne har en langt blodigere historie end ’kendissernes’ afsoning af økonomisk kriminalitet i de smukke omgivelser.
De er et resultat af Første Verdenskrig. Opført af den danske stat som fangelejr for russiske krigsfanger.
- Her i denne by modtog vi så en kold forårsdag det første hold ulykkelige syge russere... Hvor så de ud - underernærede, lasede, mange af dem invalider.... Så godt som alle bar de sultens og håbløshedens præg i deres ansigter.
Sådan skriver lejrens første civile administrator Johannes Krøyer i sine erindringer om barakkernes oprindelige ’beboere’, 1.400 unge mænd, der i foråret 1917 var så medtagne af ikke alene krigen men også fjendens fangevogtere, som uden tvivl tog Krigsministeriet i Berlins retningslinjer for mere end pålydende. Heri hed det bl.a., at ’den der giver krigsfanger for rigelig kost, yder støtte til fjenden’.
- Jeg har det indtryk, at krigsfangerne fra de østrigske fangelejre var de mest medtagne. I tre uger inden ankomsten - erklærede de - havde de overhovedet ikke smagt anden føde end roer. Jeg har blandt disse set mænd i deres kraftigste alder, hvis overarme og ben ikke var tykkere end normale håndled.... Da vi fik dem i bad, viste det sig, at ikke få af dem havde mange stiksår over hele legemet. De fortalte, at disse var tilføjet dem i ondskab af de tyske skildvagter, skriver Krøyer videre.
Noget af den grusomhed kan man fornemme på egen krop ovre på den anden siden af vejen fra det to meter høje hegn, der omkranser det nuværende statsfængsel. Her - i to gulkalkede huse - holder Torben Gulnov til. Han er daglig leder af Horserødlejrens Museum og værner om lejrens blodige historie og de rekvisitter, der indgår i den.
Hør Torben Gulnov fortælle om lejrens historie og læs meget mere om Første Verdenskrig i temaet om 'Krigen der ændrede verden'.
