8. Badminton, mixeddouble-finale
3. august. Kl. 14.30 - sendes på DR1
Badminton-turneringen er som altid spækket med potentielle danske medaljevindere. I mixeddouble kan Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl gå hele vejen. Derudover må herredoublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen også ventes med i opløbet om en finaleplads.
9. Kajak, 1000-meter-finale
8. august. Kl. 10.30 - sendes på TV2
Danske René Holten Poulsen kommer til London med ambitioner om medalje. Og mellem en imponerende samling af forskellige mesterskaber siden debuten i 2002 befinder sig såvel OL-sølv som EM-guld, hvorfor danskeren er blandt favoritterne på 1000 meter.
10. Sejlsport, finnjolle-finale
5. august. Kl. 15.00 - sendes på DR2
Trods flere verdensmesterskaber er det endnu ikke lykkedes Jonas Høgh-Christensen i to forsøg at hente OL-medaljer til Danmark. Men tredje forsøg kan endelig give afkast på medaljekontoen.