Foråret, solen og varmen har gjort derers indtog i Danmark. Siden er solen den seneste uge blevet udskiftet med lidt mere ustabilt vejr og regn.
Søndag gik det dog skridtet videre i den lille nordjyske by Hellum. Således er der faldet 10-15 centimeter sne under en snebyge, fortæller en beboer til bt.dk, og oplyser desuden, at sneen smelter så hurtigt, at vejen er kommet til at ligne en flod.
Se billederne fra Nordjylland i dag: Her oversvømmer smeltet sne vejen
Vagthavende hos DMI, Jeanne Mangerel, fortæller, at det ikke er unormalt med så ustabilt vejr i foråret, selvom det er lidt sent på året, der falder sne.
- Jeg kan se her, at der har været en del byger i det område, men jeg har ikke meldinger om, det skulle være sne. Men hvis det er det, så er det ikke noget, som chokerer mig, da det kan forekomme på denne tid af året, siger hun.
- Det er jo stadig en 10-12 grader i luften, så jeg vil gætte på, det nok er hagl eller slud, der er faldet. Det vil være ret normalt, og med de temperaturer vi har, vil det forsvinde hurtigt.
Se billederne fra Nordjylland i dag: Her gør smeltet sne vejen til en flod
HAR DU BILLEDER - TIP BT PÅ 1929@BT.DK