- Skjærbæk går ikke op i det sportslige
Det fyrede bestyrelsesmedlem i Parken, Jørgen Lindegaard, mener, at han røg ud på grund af Skjærbæks manglende fokus på at sportslige.
Det fyrede bestyrelsesmedlem i Parken, Jørgen Lindegaard, mener, at han røg ud på grund af Skjærbæks manglende fokus på at sportslige.
I går blev Jørgen Lindegaard smidt på porten i Parken - ifølge ham selv som følge af uoverensstemmelser med Skjærbæk. Skjærbæk havde simpelthen ikke øje for det sportslige.
- Man kan ikke gøre alt op i kroner og øre, og fodbold handler ofte om relationer. Det har Skjærbæk og jeg selv været meget uenige om, og min exit er et tydeligt signal om, at han ikke tåler at blive sagt imod. Jeg har lagt vægt på det sportslige, og det havde Erik Skjærbæk overhovedet ingen forståelse for, siger Jørgen Lindegaard til Morgenavisen Jyllandsposten.
Ét af de punkter hvor de to var uenige, var i sagen med den unge Abramovich, der ville overtage FC København.
- Det er klart, at vi har haft meget forskellige holdninger til en række ting omkring fodbolden og FC København, og det var det blot endnu et eksempel på, uddyber det fyrede bestyrelsesmedlem til avisen.
Tidligere er Flemming Østergaard, Flemming Lindeløv og Lars Johansen blevet stemt ud af bestyrelsen.