’Jeg ville blive underlig i hovedet af ikke at lave noget’, siger 63-årige Tommy Kenter før premieren på ’Revy-perler’.

Som bare 11-årig debuterede han som skuespiller i filmen ’Cirkus Buster’. 52 år senere er Tommy Kenter lidt som en cirkushest. Han bliver rastløs, når han ikke kan lugte savsmulden. Også selvom alderen trykker forsigtigt.

For et par år siden dukkede han overraskende op i ’Vild med dans’ - fordi checken var stor. Umiddelbart efter stort soloshow. Siden det årligt tilbagevendende ’Revyperler på stribe’. Som er vokset fra en sommerdetalje på en lille scene til en omrejsende succes.

- Jeg kan da godt mærke, at kræfterne ikke er de samme som for 20 år siden. Helt afgjort. På den anden side ville jeg ikke bryde mig om,at flytte ind i en toværelses på Valby Langgade. Gå ned til Brugsen og tilbage igen hver dag, og læse avisen. Det ville nok gå mig ret meget på, vil jeg tro. Så kan jeg lige så godt dø af det her. Hehe...

Tommy Kenter giver det lille, fiffige gadedrengesmil, men han er helt alvorlig.

Mærker alderen

BT møder ham på Hotel Hvide Hus i Køge. Som meget snart lægger rum til den femte sæson af Tommy Kenters scene-opfindelse, ’Revyperler på stribe’. Det er femte år i træk, at den 63-årige skuespiller, instruktør og forfatter hiver udvalgte perler fra den danske revy-tradition op af hatten og lader revyens spillere lege med det, Kenter selv betegner som ’de mest tidløse numre, der også kan synges om 100 år’.

Hvordan mærker du alderen?

- Jeg kan mærke den både fysisk og psykisk. Man bliver hurtigere træt end før, skal sove noget mere, og man kan ikke køre så mange timer i træk, som da man var yngre. Plus at interessen, gløden og nysgerrigheden, den daler også. For efterhånden har jeg prøvet det hele og oplevet alt. Så har man en tendens til at synes, at der ikke er noget nyt under solen.

Hvordan undgår du at brænde ud? Er det noget du tænker på?

- Nej, jeg tænker bare på, hvor meget jeg har prøvet, og hvor få gange jeg falder på røven over noget nyt i dag. Det meste er bare ny vin på gamle flasker, det er de samme akkorder, som da jeg var 20 år, de siger bare ’I love you’ på en anden måde. Men det er det selvfølgelig ikke for dem, der hører det første gang...

Savner du den fascination?

- Ja, det gør jeg da. Især når man er mellem 15 og til slutningen af 20’erne, er man meget modtagelig. Det er der, det hele fiser ind, og man overraskes og duperes. Så den periode skal man komme i hu.

Hobbypianist

Det var netop i den periode, Tommy Kenter selv faldt for revykunsten, hvilket har været hans passion lige siden. Sammen med musikken. Kenter betegner sig selv som ’hobby-pianist’.

- Mine hobbies er de elementer, der er i mit job. At spille klaver, samle revyplader og skrive tekster. Jeg har været så heldig at få penge for min hobby.

Hvad er udfordringen så for dig i at lave Revyperler?

- Siden jeg kom ud fra teaterskolen og begyndte at lave revy, har jeg samlet på de der ting. Kassettebånd, nodeark, tekster, så jeg har et righoldigt arkiv af ting, jeg kan gå på opdagelse i. Og udfordringen er, at jeg kan få det til at sige et moderne publikum noget. Sidste år var det også bare oldgamle numre, men anmelderne skrev, at det var en af de mest moderne revyer, de havde set. Jeg forstod det egentlig aldrig helt, Det er også en udfordring, at være en modsætning til den revystil, der har udviklet sig de sidste 10 år med meget hurtigt tempo og korte numre, fordi de gamle numre er længere, og gik et spadestik dybere, og man kan sige meget om revy, men denne her er i hvert fald ikke overfladisk.

- Så den store udfordring er også at fastholde folk, så de er optaget af numrene og ikke synes, at det går for langsomt. Flere af numrene er dybt bevægende, mens ’lårklaskerne’ er sværere at finde, simpelthen fordi vi ikke griner ad det samme som for 30-40-50 år siden.

Vel, medmindre man taler om giganter som Dirch Passer og Kjeld Petersen?

- Hvis du hører numre som Mudderkliren eller Kartebollen, så er det ikke teksterne der er særligt sjove. Det er kun, fordi Dirch var så vanvittig musikalsk, og så stor en artist, og sled sig op på at stå og holde det oppe. Dirch Passer spillede jazz på scenen, og en skuespiller skal være musikalsk. Dem, der ikke er det, er som regel åndssvage at høre på.

Hvad med dit helbred?

- Det er glimrende. Jeg har lige fået et hjertetjek. Det kører glimrende, så det kan jeg ikke bruge som undskyldning.

- Du gennemførte også ’Vild med dans’ i fin stil. Hvorfor sagde du ja til det?

- Ja, jeg blev da nummer tre ud af 12, siger Kenter ikke uden en vis stolthed.

Han holder en lille pause.

- Det var på grund af pengene, jeg sagde ja. De gav mig sgu et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Men dans er også en af de sjoveste sportsgrene, det er meget krævende, men sjovt. Og så dansede jeg med en af Danmarks bedste på sit felt. Marianne Eihilt. Det er altid en stor oplevelse at møde mennesker, som virkelig kan noget til bunds. Hun var skøn.

- Hvad er fordelen ved at blive ældre?

- Jeg ser ingen fordele overhovedet! Absolut ingen! Jeg kan ikke mærke én fordel. Når forfaldet sætter ind, så er der ingen fordele.

- Nogen siger, at det er skønt med al den erfaring, man kan øse af, og man får en ro og en harmoni?

- Jo, men det nytter jo ikke noget. Lige så snart man tror, man har oparbejdet noget erfaring, så har alting ændret sig omkring én. 10 sekunder efter er alting helt anderledes. Alting ændrer sig så hurtigt.

Tommy Kenters Revyperler har premiere på Hotel Hvide Hus i Køge d. 14. juni. Over sommeren spiller den i Holstebro, Aarhus og slutter i Københavns Tivoli. Udover Kenter medvirker: Max Hansen, Anne Herdorf og Gunvor Reynberg.