7 ud af 10 rygere vil gerne kvitte tobakken, men mangler den rette anledning. Den ligger foran dig og hedder Stoptober. Og den er effektiv.

Hvis du er ryger, vil du gerne stoppe. Og nej, det er ikke et forsøg på at pådutte dig en holdning, men derimod hvad sandsynligheden taler for. En undersøgelse af danskernes rygevaner, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort, viser nemlig, at 71 procent af dem, der ryger dagligt, gerne vil holde op med at ryge.

Få hjælp til dit rygestop her

Lettere sagt end gjort, vil nogen mene – for samme undersøgelse fortæller også, at næsten 8 ud af 10 af de daglige rygere, der ønsker et rygestop, har forsøgt sig før. Men fejlet.

Tidspunktet til at stoppe rygningen kan dog meget vel være nu. Oktober er nemlig omdøbt til "Stoptober" – en måned, hvor du kan udfordre en ven til at holde op med at ryge. Eller udfordre dig selv.

Stoptober kører på niende år i England, og bakkes op af blandt andre Nicotinell. Nu lanceres det herhjemme, og netop dét, at der er en særlig anledning, kan skubbe i den rigtige retning.

"Hvis rygere kan holde sig røgfri en måned, er der store chancer for, at de kan fortsætte som røgfri. Det viser flere undersøgelser. Men meget ofte mangler rygere lige den rigtige anledning til at stoppe." Sådan lød det fra projektleder Aske Panduro fra Kræftens Bekæmpelse, da foreningen tidligere afholdt sin egen konkurrence om en røgfri måned.

Anledningen er én ting, noget andet er støtte og hjælp fra andre. Sundhedsstyrelsen understreger, at 20-30 pct. bliver røgfri, hvis de får hjælp i forbindelse med deres rygestop – og anbefalingen lyder på at kombinere flere metoder og værktøjer.

Ifølge Sundhedsstyrelsens nye undersøgelse om rygevaner er nikotinprodukter det mest udbredte hjælpemiddel, og ”støtte/rådgivning fra mine nærmeste” er i top fem over hjælpemidler.

En af klassikerne ved at begynde at ryge – og dermed også en af de store forhindringer for at stoppe – er det sociale. Men det kan vendes til stoppets fordel: Stoptober lægger op til at gøre rygestoppet til en social begivenhed. Når du udfordrer andre eller selv bliver udfordret – og ved at dele dine stoppe-oplevelse – er der større sandsynlighed for, at det lykkes.

Det amerikanske National Cancer Institute fortæller således, at ca. 40 procent af de rygere, der er lykkedes med at stoppe, fortæller, at støtte fra andre – familie, venner, kolleger – var en vigtig del af deres succes med rygestop.

Stoptober kan blive begyndelsen til et bedre liv – og hvis stoppet understøttes af rygestopprodukter, forøger det chancen for at lykkes med hele 60 pct.

Kom i gang med dit rygestop her

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.