Skal skiløbet være stejlt, puklet eller måske endda offpiste, så vend skiene mod Sverige. Her finder du et væld af udfordringer, som kan give selv den mest eventyrlystne skiløber sved på panden.

Elsker du adrenalin, stejle pister og masser af udfordringer på skiferien? Må pisterne gerne være afvekslende og med bump og måske endda pukler? Så er det bare at krydse Kattegat eller Øresund og tage til Sverige. For med flere end 200 forskellige skidestinationer har Sverige udfordringer til alle typer skiløbere - også dem, der vil have ekstra action og godt med sved på panden, når de drøner ned ad fjeldet.

»Sverige rummer masser af udfordringer for skiløbere, der vil have lidt ekstra af det hele,« fortæller Kenneth Bøggild, der er skiekspert og administrationschef i Dansk Skiforbund - og som selv tager til Sverige fire-fem gange hver skisæson.

Der er masser af udfordringer for vovehalse i Sverige, f.eks. adrenalinsusende luftture i velpreparerede snowparks. (Foto: Orsa Grönklitt, Grönklittsgruppen)
Der er masser af udfordringer for vovehalse i Sverige, f.eks. adrenalinsusende luftture i velpreparerede snowparks. (Foto: Orsa Grönklitt, Grönklittsgruppen)
Vis mere

Mange af de store skisportssteder byder på stejle sorte pister som f.eks. Chocken på Idre Fjäll, der med sine 46 graders hældning er blandt de stejleste i Norden. Og her kan man virkelig få adrenalinen op, når man skal samle mod til at sætte i gang højt oppe.

Læs om de mange udfordrende ski-oplevelser, Sverige byder på

Men udfordringerne handler ikke kun om de ekstrastejle pister, mener Kenneth Bøggild, der også selv elsker udfordringerne på mange røde pister. De er en kategori mindre i stejlhed, men de kan sagtens være meget afvekslende og udfordrende.

»I mine øjne er mange af de gode røde pister virkelig interessante at stå på ski på. De har ofte et udfordrende underlag - som ikke kun er stejlt - hvor du kan få luft under skiene og små hop. På sådanne pister får du virkelig sug i maven – og det er altså ikke, fordi jeg er nogen dårlig skiløber,« forklarer Kenneth Bøggild.

Helikopterski og vilde bjørne
Vil du for alvor have udfordringer i skiløbet, anbefaler Kenneth Bøggild at besøge nogle af de skisportssteder, der er mindre kendt blandt danskerne.

»Et område som Åre kan måle sig med de allerstørste skiområder sydpå, hvad sværhedsgraden angår. Her får du skiløb af en anden verden. Også et sted som Branäs har jeg stor fornøjelse af. Der er jeg virkelig underholdt,« lyder det fra eksperten fra Dansk Skiforbund.

Du behøver ikke at rejse til Alperne for at få skimæssige udfordringer. I svenske Åre bydes der på skiløb i verdensklasse, hvad sværhedsgrad angår. (Foto: Johan Huczkowsky)
Du behøver ikke at rejse til Alperne for at få skimæssige udfordringer. I svenske Åre bydes der på skiløb i verdensklasse, hvad sværhedsgrad angår. (Foto: Johan Huczkowsky)
Vis mere

Et særligt udfordrende sted er Funäsfjällen, hvor man blandt andet kan køre offpiste og blive sat af fra en helikopter.

»Her er helikopterskiløb tilladt som et af de få steder i Norden. Her render der også bjørne rundt, så det er en utrolig oplevelse - og meget udfordrende. Her har de også et pisteforløb, som er virkelig attraktivt. Det er altså virkelig en overset perle, som for alvor åbnede mine øjne for Sveriges kvaliteter som skiland,« forklarer han.

Klik her for at læse om nogle af Sveriges bedste snowparks

Snowparks og freestyle
Selvom man ikke er til decideret offpiste og helikopterflyvning, er der fuld knald på action-skiløbet over hele Sverige. De fleste skisportssteder har såkaldte snowparks, som især teenagerne strømmer til, med halfpipes, små og store hop, rails og høj musik.

»Allerede før det blev rigtigt populært, har svenskerne haft traditioner for pukkelspor og freestyleparker. Og mange steder er der dedikerede lifte til de mere actionprægede aktiviteter og plads til masser af freestyle,« forklarer Kenneth Bøggild.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også