Skal du holde sommerferie i Jylland, så bliv inspireret til oplevelser for hele familien på Opdag Jyllands hjemmeside. Her finder du tips til masser af oplevelser for videbegærlige børnefamilier.

Sommerferie betyder sol, hygge og afslapning. Og så er det den tid på året, hvor børnefamilier rigtig har tid til at være sammen og skabe dejlige fælles ferieminder. Og hvorfor ikke give børnene lidt læring med på vejen? Der er masser af muligheder for sjove oplevelser, der samtidig sætter hjernecellerne lidt i gang. På Opdag Jyllands hjemmeside, kan du finde tips til 25 attraktioner i Jylland, hvor der netop er lagt op til en rolig stund sammen.

Klik her og få tips til nogle af Jyllands største og bedste attraktioner

Tag på museum, eller besøg en oplevelsespark, der ikke er helt uoverskuelig stor. For så er der nemlig tid til at opleve og lære sammen. Og bagefter vil der være en hel masse at snakke om.

»Er Danmark så lille?«

Hos Verdenskortet ved Hobro er der lagt op til kvalitetstid og nærvær. Det er en af de 25 spændende oplevelser, som du finder på Opdag Jyllands hjemmeside.

I Hobro kan man opleve hele verden i det berømte Verdenskort. Foto: Opdag Jylland

Med sin centrale placering i Jylland er Verdenskortet oplagt at besøge – hvad enten man holder ferie i Nord-, Midt-, Øst- eller Vestjylland. Her kan du opleve hele verden i miniudgave med søer, floder, bjerge og flag. Verdenskortet ligger udbredt som et atlas ved bredden af Klejtrup Sø med dejlige grønne arealer. Der er hoppepuder, klappedyr og meget andet i parken, der også er det perfekte picnicsted.

»Der falder en helt særlig ro over familierne, når de besøger Verdenskortet. Stedet er meget overskueligt for børn, og de oplever, at de voksne har tid til dem. Der skal ikke stresses rundt for at nå en masse, men der er tid til at tale om de forskellige lande og gøre lige det, der falder en ind. Mange børn er også overraskede over, hvor lille Danmark egentlig er i forhold til resten af verden. Det er den øjenåbner, som rigtig mange børn tager med sig herfra,« fortæller Flemming Cassøe, der er ejer af Verdenskortet.

Larmende dampmaskiner og boliger som i gamle dage
Der er er også tips til masser af børnevenlige museer på hjemmesiden. Lær f.eks. lidt om gamle dage på Danmarks Industrimuseum i Horsens. Her kan du nemlig opleve arbejdslivet i Danmark siden det industrielle gennembrud for ca. 150 år siden.

I Maskinhallen er der eksempler på dampmaskiner og forskellige former for forbrændingsmotorer fremstillet fra slutningen af 1800-tallet til 1950erne. Få blæst øregangene igennem, når de frivillige motormænd starter motorerne.

I røg og damp. På Danmarks Industrimuseum i Horsens kan du opleve den industrille revolution på nærmeste hold. Foto: Opdag Jylland

Børnene kan også helt frit gå på opdagelse i flere arbejderboliger fra 1880erne og helt frem til 1998. Så kan de se, hvordan udviklingen med elektricitet og en højere levestandard har været gennem tiden.

Få en rundvisning på Danmarks Industrimuseum

»Børn, der har besøgt Danmarks Industrimuseum, husker ofte den larmende maskinhal. Og så tror jeg virkelig, de får en forståelse for, hvor fattige kår mange levede under i gamle dage. Særligt hjemmene fra de forskellige tider synes børnene er sjove at gå på opdagelse i. Og her må man røre ved alt, og det er børn måske ikke vant til, når de ellers er på museum. Det er sjovt, når forskellige generationer besøger stedet sammen. For alle ser på udstillingerne med forskellige øjne alt efter hvor gammel man var i en bestemt tidsalder. Det giver grobund for gode samtaler generationerne imellem,« fortæller Ole Puggaard, der er museumsleder på Danmarks Industrimuseum.

Der er oplevelser for både store og små overalt i Jylland, hvad end man er til historie, kunst eller en dag på stranden. Foto: Opdag Jylland

Vil du finde inspiration til endnu flere lærerige ferieoplevelser i Jylland, så besøg hjemmesiden www.opdagjylland.dk, hvor der ligger beskrivelser af og links til 25 af Jyllands bedste oplevelser for børnefamilier.

Læs mere på Opdag Jylland

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også