Et smykke kan være den lette vej til en kvindes hjerte, men for mange mænd kan det også være en jungle at finde ud af, hvad der er det helt rigtige smykke til kæresten eller konen. Skal det være guld eller sølv? Øreringe, armbånd eller halskæder? Smykkeeksperten Nina Hald giver gode råd.

Når du spørger din kæreste eller kone om, hvad hun ønsker sig, så er det ikke helt usandsynligt, at hun siger: »Bare det er noget, du har valgt, så bliver jeg glad«. Det er som bekendt lettere sagt end gjort, uanset hvem man skal give en gave til, for inderst inde så ved vi jo alle sammen godt, at ikke alt bliver godkendt.

Det samme gælder selvfølgelig, når det kommer til smykkegaverne. For ligesom med tøj, sko, indretning i hjemmet og alt andet, så handler meget af det om personlig smag og stil. Men én ting er helt sikkert:

»Selvfølgelig skal man give smykker!« siger Nina Hald, der er cand.mag., forfatter til 9 bøger om smykker og redaktør på Guldsmedebranchens fagblad AuClock.

Foto: PANDORA
Foto: PANDORA
Vis mere

Der er andre veje end diamanter
»Diamonds are a girls best friend« lyder devisen, men der er mange andre alternativer til smykker.

»Der er mange, der får røde ører, når de hører ordet diamanter. Èn ting er, at diamanter ikke behøver at være kæmpe store og i flertal, så kan man sagtens få en lille sten til en rimelig pris. En anden ting er, at der findes et hav af andre sten at gå efter. Det er også meget in med f.eks. faste armbånd i sølv uden sten eller halskæder med flere vedhæng, og hvor de kan skiftes ud,« siger Nina Hald.

Vælg de rigtige smykker til hende fra PANDORA her

Vil man være helt sikker, så er der et par klassikere, som passer til enhver kvinde. Èn af dem er det klassiske tennisarmbånd, der er diamanter eller sten sat sammen til et armbånd.

»Et sikkert valg er små ørestikkere enten med en lille perle, sten, diamant eller helt i sølv. Det er ligesom en grundsten i ethvert smykkeskrin. Smykker behøver heller ikke at være dyre for at være i god kvalitet. De fleste butikker har et bredt udvalg,« siger Nina Hald.

Smykker har stor signalværdi
Vi har alle set filmen med kvinden, der opdager den lille æske i kommodeskuffen og bliver svært skuffet, når den ikke var til hende, eller juleafsnittet med Mr. Beans kæreste, der åbner en lille æske i julegave og til sin store skuffelse finder, at der i æsken i stedet for ringen ligger en krog til at hænge et billede op med.

»Smykker kan sende mange signaler, så derfor skal man tænke over både anledning og den signalværdi, det kan have. Hvis man ikke har planer om at blive gift til sommer, så skal man nok som udgangspunkt gå uden om ringen. Den lille æske kan for mange få nogle forventninger op,« siger Nina Hald.

Foto: PANDORA
Foto: PANDORA
Vis mere

Men smykker vil altid være en betydningsfuld gave.

»Helt klassisk så signalerer smykker rigdom, men i dag er de blevet en gave, som de fleste har råd til at give. I dag signalerer smykker derfor primært kærlighed, og der er altid følelser forbundet med dem. Som kvinde vil man altid sende giveren af et smykke en tanke, og smykker bringer ofte mange minder med sig,« siger Nina Hald.

Ingen nikkel og havearbejde
Ligeså vel som der er sikre klassikere, er der dog også ting, som man helt sikkert skal holde sig fra, når det kommer til smykker.

»Hvis et smykke skal igennem huller i ørene skal man være helt sikker på, at man har at gøre med et godt materiale. Hvis du ikke kan vide dig sikker på, hvad det er for et materiale, så skal du ikke købe det. Nikkel er helt sikkert et no-go, fordi det kan give allergi for livet,« siger Nina Hald.

Alt fra stål, titanium og selvfølgelig guld og sølv er både velkendte og sikre valg af materialer. Men uanset hvad, så skal man passe på sine smykker.

Vælg de rigtige smykker til hende fra PANDORA her

»Hårlak, havearbejde og at dyrke fitness med sine smykker på skal man får guds skyld lade være med. Sved, hudfedt og kemikalierne i hårlak kan sætte sig i smykkerne og ødelægge dem, så de ikke holder ligeså længe, som de ellers ville. Derfor er det også vigtigt, at man spørger, der hvor man køber sine smykker, hvordan man bedst passer på dem. Forskellige slags smykker kan holde til forskellige ting,« siger Nina Hald.

Annoncørbetalt indhold (native indhold) er et kommercielt samarbejde mellem Berlingske Media PartnerLab og en annoncør. Berlingske medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af dette indhold.