Der er stor forskel på, hvor meget det koster at låne penge. Derfor er det altid en god idé at undersøge de forskellige bankers omkostninger, renter osv.

Der er stor forskel på, hvor meget det koster at låne penge. Derfor er det altid en god idé at undersøge de forskellige bankers omkostninger, renter osv. Men det kan være en langvarig og tidskrævende proces at indhente lånetilbud fra hver enkelt bank - og det kan være grænseoverskridende at skulle retfærdiggøre sit lånebehov igen og igen over for forskellige bankansatte.

Det problem løser låneberegneren, som præsenteres i samarbejde med Lendo. Med låneberegneren får du hurtigt og smertefrit lånetilbud fra op til syv forskellige banker, som du så i ro og mag kan studere og sammenligne.

Har du i forvejen flere dyre lån, f.eks. kviklån, kan du med fordel samle dem i ét lån hos en af Lendos bankpartnere. Med sådan et samlelån kan du spare mange penge hver måned i renter og afdrag, og på den måde få flere penge til overs til dig selv, uden at optage yderligere gæld.

Du kan samle din gæld fra blandt andet kreditkort, køb på afbetaling, privatlån, kassekredit, SU-lån, kviklån, forbrugslån, billån og boliglån.

Når bankerne sender dig deres lånetilbud, sker det på baggrund af de informationer, du har oplyst. Bankerne vurderer din økonomiske situation, og fastsætter så at sige prisen på lånet, så den afspejler den risiko, de løber ved at låne dig penge. I nogle tilfælde kan det betale sig - hvis det er muligt - at have en såkaldt medansøger, som har en god økonomi. Med en medansøger deler i ansvaret for lånet, og banken påtager sig mindre risiko - og det giver bedre lånevilkår.

Ord og udtryk, som er gode at kende
Hvis du skal låne penge er det vigtigt, at du kender og forstår de forskellige ord og begreber, som bankerne bruger. Kun på den måde kan du sammenligne de forskellige tilbud og se, hvad der er bedst for dig.

Rådighedsbeløb
Dit rådighedsbeløb er de penge, der er tilbage, når du har betalt alle dine faste udgifter. Det vil sige husleje, lån, bil, forsikringer, udgifter til boligen, fritidsaktiviteter, institutioner osv. Dit rådighedsbeløb er med andre ord de penge, du har hver måned til mad, tøj, fornøjelser. Vil du optage gæld, er det vigtigt for banken at de kan se, at du har luft i rådighedsbeløbet til at påtage dig yderligere en fast omkostning - nemlig afbetalingen på gælden.

ÅOP
ÅOP betyder årlige omkostninger i procent og er designet til at gøre lån lidt mere gennemsigtige. Her skal banken samle alle de årlige gebyrer, renter og omkostninger, der er forbundet med lånet - og det hele opgøres som en procentdel af lånets størrelse. Så jo lavere ÅOP, jo billigere er lånet.

Fast og variabel rente
Renten er en procentdel af det beløb, du skylder. Altså penge, du betaler oven i det beløb, du har lånt. Aftaler du en fast rente med banken, kender du fra starten det beløb, du kommer til at betale tilbage. En variabel rente kan derimod, som navnet antyder, ændres undervejs, og beløbet, du skal betale tilbage, kan altså blive større eller mindre.

Brutto- og nettoydelse
Din bruttoydelse er det beløb, du betaler hver måned til banken. Men fordi du kan trække renter og bidrag fra i skat, bliver det egentlige beløb lavere - fordi du altså betaler mindre i skat - og det er nettoydelsen.

Løbetid
Lånets løbetid er den periode, du skal betale afdrag, indtil du ikke skylder flere penge. Løbetiden opgøres i år eller måneder - og jo længere løbetiden er, jo dyrere er lånet i sidste ende.

Prøv låneberegneren her

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.