Det kræver en ekstra indånding at dyppe sig i havet på denne tid af året - 1 -2 -3 og helt under – også med hovedet! Men sikke en fornemmelse i krop og sind, når man kommer op fra forfriskende havbad. Alle sanser er vakt til live, blodet ruller lystigt i årene og energien summer i hele kroppen.

Svæver magisk over havoverfladen
Halland i Sverige har en lang tradition for helsebringende havbade. Man opførte den første badeanstalt i Varberg i 1820’erne ud fra en opfattelse af at sol, frisk luft og saltvand styrker helbredet. I 1886 stod det ikoniske Kallbadhuset i Varberg færdigt. Det svæver magisk over havoverpladen hvilende på pæle. Orientalsk ornamentik og små kupler pryder den historiske bygning, som for nylig er blevet gennemrenoveret. Der er separate afdelinger til herrer og damer, hvor man kan nyde udsigten over Kattegat og mærke varmen trænge ind i hver en muskelfiber efter det friske møde med havets bølger.

Foto: Hotell Tylösand
Foto: Hotell Tylösand

Havet helbreder
Den svenske læge Johan Severin Almer valgte netop kyststrækningen ved Apelviken i Varberg som et særlig velegnet sted at anlægge det kystsanatorium, som i dag huser Varbergs Kusthotell. Helt i tråd med sanatoriets fokus på havets helbredende effekt, rummer Varbergs Kusthotell Sveriges eneste Thalassospa. Thalassoterapi er en behandlingsform baseret på havvands naturlige og heldbredende egenskaber, og man anvender både alger og tang fra Kattegat til spabehandlingerne i Thalassospaen ved Varberg Kusthotell.

Foto: Philip Liljenberg
Foto: Philip Liljenberg

Træd ind i en eksotisk verden af velvære
Det bedste fra både østlige og vestlige spatraditioner mødes i Varbergs Statshotell & Asia Spa. Helt oppe under tagspærrerne med en fantastisk udsigt over havet og byen Varberg tager Asia Spa imod med fortryllende dufte, varme og blide toner. Det er som at træde ind i en anden verden. Her kan man indlede sin rejse mod velvære med et japansk renselsesritual, som er godt for både krop og tanker. For at øge muligheden for refleksion udføres ritualet i stilhed. Herefter venter sauna og dampbade med aromaterapi og vitalitypool med helkropsmassage i en 30 grader varmt vand.

Foto: Mikael Pilstrand
Foto: Mikael Pilstrand Mikael Pilstrand

Travetur langs stranden
Efter timer i spaen gør det underværker med en rask travetur ved stranden. Varberg ligger ud til kysten og giver mulighed for lange gåture med havets beroligende brusen i ørerne og den salte friske luft i næsen. Den hyggelige bymidte har gode restauranter, cafeer og shoppingmuligheder. Hallands sidste danske konge, Christian IV, har sat sit tydelige præg på Varberg. Han byggede den storslåede fæstning, der troner majestætisk over by og hav. Klik her og få en komplet guide til alle Hallands strande

Nyd et glas bobler i den udendørs pool
Grænserne mellem inde og ude ophæves i Hotell Tylösands unikke arkitektur og understreges af de smukt designede hotelværelser. I den prisbelønnede spa kan man nyde et glas bobler i en opvarmet udendørs pool med udsigt til Kattegat inden middagen i hotelles eksklusive restaurant. For de kunst- og musikinteresserede rummer Hotell Tylösand en spændende overraskelse. Galleriet Tres Hombres Art præsenterer et interessant udsnit af fotografi, skulptur og maleri. Derudover kan man beundre de mange guld- og platinplader, som en af ejerne af Hotell Tylösand, den svenske popkonge Per Gessle, har modtaget gennem de sidste fire årtier for blandt andet The Look og Listen To Your Heart. Læs mere om gode tips til mad og drikke i Halland

Foto: Carolina Ehn
Foto: Carolina Ehn Kristin Lagerqvist

Hallands golfdestination nummer ét
Hvorfor ikke kombinere et vitaliserende spaophold med en golfferie i topklasse? Halmstad er udråbt til Hallands golfdestination nummer ét med ti baner af forskellig karakter kun et elegant golfslag fra Hotell Tylösand. Efter en aktiv dag på græs venter det lækre spahotel med spektakulær beliggenhed lige ud til Sveriges største strandområde. De fire kilometer strandparadis ved Tylösand er rangeret blandt de hundrede bedste strande i verden af internationale rejsejournalister.

Foto: Halmstad Golfklubb
Foto: Halmstad Golfklubb David Cannon