Nye teknologier har givet os en helt ny måde at være sammen på som familie. Nemlig muligheden for at være sammen hver for sig - med hver vores digitale skærm. Men hvad betyder det for nærværet i familien, og hvordan ser fremtidens familieunderholdning ud? En familieterapeut og en fremtidsforsker giver os et bud.



Mor læser krimi som e-bog, far tjekker madsiderne i et e-magasin, datter bingewatcher sin yndlingsserie på iPad’en, mens lillebror streamer Gurli Gris i et uendeligt loop.

Mange vil nok nikke genkendende til scenariet og kender måske også til bekymringen om, hvad det gør ved nærværet i familien, når tablets og mobiltelefoner invaderer hjemmet.

Det handler om nærvær – ikke teknologi
”Stil jer selv spørgsmålet: Hvordan har I lyst til at være sammen som familie?” Det siger familie-, par- og psykoterapeut Saskia Carlsen, når man spørger hende, hvilke konsekvenser de nye digitale platforme har for familielivet.

Saskia Carlsen er familie-, par- og psykoterapeut.
Saskia Carlsen er familie-, par- og psykoterapeut.
Vis mere


Det handler nemlig mindre om teknologien i sig selv, men mere om at forældrene tager ansvar for, hvordan man er sammen som familie. Sommetider kan det jo faktisk være ganske hyggeligt at sidde sammen i hjørnesofaen og fordybe sig i hver sit digitale univers, forklarer Saskia Carlsen.

”Man kan også have brug for noget tid til sig selv. Det at sidde med en e-bog hér og et e-magasin dér, er en måde at få den egen tid, som mange også har behov for. Og tidligere måtte man være i hver sit rum, hvis man skulle se noget forskelligt i fjernsynet. Nu kan man trods alt være fysisk til stede i samme rum”, siger hun.

Når hele familien efterspørger forskellige muligheder for digital underholdning kan det blive en dyr fornøjelse. Men du har også muligheden for at samle det hele med Telmore Play. Her får du mobilabonnement og samtidig adgang til både film og serier hos HBO Nordic, C More og børnebiografen Min Bio, e-bøger, magasiner og musik. Og når du samler det på denne måde koster det mindre, end hvis du skal købe tjenesterne separat.



Det fælles tredje
Det vigtigste er, at forældre sørger for at skabe nogle fælles oplevelser for familien, råder Saskia Carlsen.

”Vores fælles oplevelsesverden, eller det som man med et pædagogisk udtryk kalder for ”det fælles tredje”, at være sammen om- og optaget af noget sammen, bliver jo givetvis mindre, hvis vi kun sidder med hver vores skærm. Det betyder i høj grad noget for kvaliteten af samværet i familien, at vi har noget at være fælles om”, forklarer Saskia Carlsen.

Mangel på kontakt og nærvær mellem børn og forældre og de voksne imellem er da heller ikke en ny udfordring, forskellen er bare, at det er nemmere at ”gemme” sig bag de digitale skærme, fordi de hele tiden er ved hånden, forklarer Saskia Carlsen.

”Der er nok mange af os, der har prøvet at slå ind i fars avis for at få opmærksomhed. I dag vil det typisk være en iPad, der skygger for kontakten”, siger Saskia Carlsen.

Skal vi mødes i Virtual Realty?
Mette Sillesen er fremtidsforsker i virksomheden High Touch. Hun er enig i, at de nye teknologier kræver, at man som familie sørger for at ”planlægge noget fællestid”.

Teknologien byder dog også på masser af muligheder for familien. Tager man et kig ud i fremtiden, fremhæver Mette Sillesen Virtual Reality som den helt store game changer.

”Det store Virtual Reality-gennembrud venter lige rundt om hjørnet. Om ikke så mange år vil Virtual Reality-brillen være allemandseje. Det hele bliver mere interaktivt, og det vil åbne op for helt nye underholdningsmuligheder, som hele familien kan være sammen om”, forklarer hun.

Mette Sillesen er fremtidsforkser i virksomheden High Touch.
Mette Sillesen er fremtidsforkser i virksomheden High Touch.
Vis mere


”Hele familien kan tage deres VR-briller på og sammen bevæge sig ind i de virtuelle verdener og få en masse fælles oplevelser derinde. Det bliver fx også muligt at træde ind i karakterer i film og være med til at påvirke handlingen”, forklarer hun.

Farvel til fjernsynet
Fjernsynet er en af de teknologier, vi kommer til at vinke farvel til i fremtiden, vurderer Mette Sillesen.

”Til gengæld kommer vi til at bruge flader meget mere og bruge Augmented Reality-teknologi eller projektoren, som vi kender, til at smide en film op på en væg eller på gulvet. Den fælles skærm forsvinder ikke, det bliver bare ikke som et klassisk TV”, forklarer Mette Sillesen.

Der er altså stadig rig mulighed for at samles i hjørnesofaen og se en god film med hele familien – også i fremtiden.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også