Det er altid ubehageligt, når vores børn er syge. Men små børn kan godt have meget høj feber, uden det i sig selv behøver at være alvorligt.

Mange småbørnsforældre bliver bekymrede, når deres barns temperatur sniger sig op mod de 40. Som udgangspunkt er det dog ikke i sig selv et faresignal, for børns kroppe er gode til at håndtere høje temperaturer, forklarer tidligere praktiserende læge Troels Bové:

“Når voksne har 40 i feber, så har vi det ekstremt dårligt. Børn har det selvfølgelig også skidt, når de har høj feber, men de bliver ikke ligeså påvirkede. Et barn med 40 i feber kan ofte godt sidde og for eksempel se fjernsyn. At de bliver mindre påvirkede af en høj kropstemperatur end voksne, hænger sammen med, at de har en lille overflade, de sveder ikke så meget, og de kan lukke af for blodtilstrømningen til ben og arme. Det har de fleste forældre lagt mærke til - at selvom barnet har 40 i feber, kan det samtidig have kolde hænder og fødder”.

Hold øje med, om dit barn er ukontaktbart eller slapt 
Der er ikke nogen fast tommelfingerregel for, hvor høj, dit barns feber må være, før dine alarmklokker skal begynde at ringe. Feberen kommer dog sjældent over 40,5, oplyser Troels Bové, som ud over at have arbejdet som praktiserende læge i 35 år også har skrevet om børn og feber på websitet Netdoktor.dk.

Det, du bør blive alvorligt bekymret over, er, hvis du ikke kan komme i kontakt med dit barn, eller hvis det bliver slapt og kraftløst: “Mange forældre ringer til vagtlægen og siger, at deres barn ligger slapt hen. Der er det vigtigt, at man som læge er opmærksom på at spørge ind til, om det nu også er tilfældet. Hvis det drejer sig om et barn, der selv kan gå på toilettet, eller som selv kan sætte sig op og rejse sig op, er der oftest ikke grund til mistanke om mere alvorlige sygdomme, for eksempel meningitis, som mange forældre kan være bange for”, forklarer Troels Bové.

Er du i tvivl, så ring til lægen
Bové anbefaler dog, at man altid reagerer på en bekymring og henvender sig til lægen, hvis man er i tvivl, om ens barn har brug for behandling. “Man skal da henvende sig, hvis man er bekymret. Den her snak om forældrene er for pylrede, den har vi altid haft. Måske har forældre i dag lidt mere tendens til at ringe til lægen, end de havde førhen, fordi familierne er mindre og man ikke har bedsteforældrene tæt på til at give råd. Men det er ikke det store problem. Det må være op til den professionelle at vurdere, om forældrene bare skal beroliges, og tit siger man jo “Kom ind og lad os kigge på det”. Det er ligeså meget for det sundhedspædagogiske i det. Når forældrene ser deres barn løbe rundt og lege i venteværelset, kan de godt se, at barnets tilstand nok ikke er så slem”, siger Troels Bové.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også