Har du ikke lyst til at blive bremset af din stoppede næse? Så er det en rigtig god idé at have en næsespray ved hånden.

De fleste forbander forkølelsen langt væk, men det er ikke alle, der føler, at forkølelsen er årsag nok til at lægge sig syg, selv om det er vigtigt at give sig selv ro, når sygdommen hærger. Det betyder dage med snottet næse som måske føles ekstra lange, og søvnløse og urolige nætter, der tilføjer ekstra ubehag til sygdommen.

Selv om en forkølelse tager tid at komme sig over, kan du hive et par tricks op af ærmet, der speeder processen lidt op og gør sygdomsperioden mindre ulidelig, og her er næsesprayen et godt kort at have på hånden. Næsesprayen afhjælper den stoppede næse indenfor få minutter, dat den får de små blodkar i næseslimhinden til at trække sig sammen, så der bliver plads til, at luften kan passere. Den hjælper dig kort og godt til at leve mere normalt, mens du er syg, og det gør også, at du har bedre forudsætninger for at restituere. Dog skal du huske på, at næsesprayen kun må anvendes tre gange dagligt i 10 dage, og det er derfor en god idé at lægge en strategi for, hvornår du anvender den, så du får mest mulig gavn af sprayen.

Vi giver dig tre bud på, hvornår det er en fordel at bruge næsesprayen.

Når du skal sove
Søvn gør underværker, mens manglende søvn kan skabe ubalance, gøre dig træt og ugidelig. Vi ved alle, hvad en god nattesøvn betyder, og derfor bør du sikre dig, at næsesprayen er inden for rækkevidde, når du skal til at sove. Effekten af næsespray varer nemlig i op til 12 timer.

For at få mest muligt ud af næsesprayen ved sengetid, kan du med fordel starte med at pudse næsen grundigt, så den renses for sekret. Herefter giver du næsen et pust med næsesprayen, der får slimhinderne til at trække sig sammen og reducerer produktionen af slim og du vil opdage, at der er bedre passage i luftvejene.

For at undgå at næsen stopper til i løbet af natten, kan det hjælpe at hæve hovedet, når du sover.  Således strømmer der mindre blod til næsen, hvilket mindsker dannelsen af sekret. En god forberedelse kan altså bidrage til en lang, god søvn uden udfordringer med vejrtrækningen. I sidste ende kan en god nats søvn medvirke til, at du kommer dig hurtigere over forkølelsen.

På jobbet
Om du skal til et vigtigt møde eller bare skal sidde med snuden i papirarbejdet dagen lang, kan det lette med en velfungerende næse og dermed vejrtrækning. Når du anvender næsespray, skabes der bedre passage i luftvejene. Det påvirker først og fremmest vejrtrækningen og næsen, men det kan også have den virkning, at du føler dig mindre stoppet og tung i ansigtet. Start arbejdsdagen med et pust, og hold næsen ren med en saltvandsspray i løbet af dagen, så næsesprayens virkning holder længst muligt.

Til de sociale stunder
Når sygdommen lakker mod enden, og du igen føler et behov for at være social, kan det være en hjælp at have næsesprayen lige ved hånden. Det er aldrig rart at stå og gispe efter vejret, når du er midt i en samtale og du lyder heller ikke som dig selv, når næsen er stoppet. Du kommer altså nærmest dit ’rigtige’ jeg, når du fungerer normalt og trækker vejret normalt, og det er for de fleste at foretrække, når man er til fest, på date eller til familiesammenkomst.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også