Gartnerfaget har været presset i en årrække. Af både finanskrise og billig udenlandsk konkurrence. Men nu er der optimisme at spore og antallet af elevpladser er stigende.

Det er ikke længere så svært at få en læreplads som gartnerelev som det ellers har været i en årrække. En branche i krise havde skåret kraftigt ned på antallet af virksomheder som ville tage elever ind. Nu begynder væksthusene, planteskolerne og havecentrene igen at efterspørge elever og fremtiden ser lysegrøn ud.

»Det er en branche, der er blevet beskåret rigtig meget. Til dels på grund af finanskrisen, hvor en del måtte lade livet. Og så også presset af lavere lønninger fra andre dele af Europa som kan være svære at konkurrere med,« fortæller Mette Christensen, uddannelses- og erhvervsvejleder på Jordbruget Uddannelsescenter Århus.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Vis mere

Men branchen er som nævnt ved at vågne op til dåd igen. Et opsving er på vej, og der blæser nye vinde.

»De senere år har der været større optimisme i erhvervet derude. Vi ser det jo på den måde, at der er flere, der gerne vil tegne kontrakter med danske elever. Virksomhederne ser en fremtid for sig selv, og derfor begynder de nok lidt at gribe i egen barm, så at sige, for at sikre noget faglighed for fremtiden også,« vurderer Mette Christensen.

Et fag for alle
En af fremtidens gartnere er 24-årige Mette Grove Poulsen. Hun er i øjeblikket elev i et frøfirma på Sjælland. Hun kommer med en gymnasial baggrund. Den baggrund og hendes valg af gartneruddannelsen har kastet nogle bemærkninger af sig blandt venner og bekendte igennem tiden.

»Der var da nogle i min omgangskreds der sagde ”nå, men skal du bare være gartner?” Jeg har aldrig haft svært ved at gå i skole, derfor tror jeg, at jeg har fået det spørgsmål en del,« fortæller Mette Grove Poulsen.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Vis mere

Hun bakkes op af Mette Christensen som fortæller, at gartnerfaget altid har været set en anelse ned på.

»Vi kan heldigvis se, at de elever vi har med gymnasiebaggrund, bliver absolut lige så meget udfordret, som dem der kommer med 9. eller 10. Klasse. Den her verden er sådan set ret kompleks og nuanceret. Det er bare ikke alle mennesker, der ved det,« fortæller Mette Christensen.

Læs meget mere om gartneruddannelsen her

Mette Grove Poulsen lagde ellers også ud med den boglige vej og startede på en professionsbachelor i ernæring og sundhed, men hun indså, at hun skulle ud og lave noget mere manuelt og håndterbart.

»Jeg ville gerne ud at lave noget. Selvfølgelig bruge mit hoved, men også bruge mine hænder og min krop, når jeg arbejder. Det er det, jeg synes er fedt. At få indsigt i og erfaring med et håndværk,« fortæller Mette Grove Poulsen.

Fremtidens udfordringer
Selvom fremtiden er præget af optimisme, så er den ikke uden udfordringer. En af de største er, at en del virksomheder står over for at skulle gennemføre et generationsskifte i de kommende år. Derfor er det også en stor hjælp for interessen hos mange unge, der vælger at gå denne vej, at uddannelsen har et højt teknisk niveau, samt et stort fokus på miljø og biologi. Netop disse områder vil der på mange områder komme et øget behov for i fremtiden, også udenfor gartneribranchen.

Foto: workgreen.dk
Foto: workgreen.dk
Vis mere

»Generationsskifter ude i virksomhederne er en fremtidens udfordringer. Det er et stort arbejde at drive den slags virksomhed. Det er endnu en grund til, at det er så vigtigt at sikre elevpladser, og at få uddannet nye gartnere med høj faglighed. Og det arbejde ser heldigvis ud til at bære frugt,« slutter Mette Christensen.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også