Hvad er egentlig årsagen til, at mænd taber håret? Nogle endda før de er fyldt 20 år. Få fakta på plads omkring mænd og hårtab hér.

Hårtab hos mænd er karakteriseret ved en tilstand, som udvikler sig over en længere periode. Typisk begynder hårtab hos mænd i 20-30 års alderen, men cirka 5 procent af den mandlige del af befolkningen vil opleve, at de begynder at tabe håret, inden de fylder 20 år. Tilstanden følger et karakteristisk mønster, hvor manden først udvikler høje tindinger.

Få hårpragten tilbage - læs mere her

Herefter bliver håret også tyndt på toppen af hovedet og slutteligt når de to vigende hårgrænser sammen. Herved opstår den karakteristiske skaldede isse med en U-formet hårkrans rundt om hovedet. De hår, som er tilbage på hovedet, er tit meget fine og gror langsomt. Jo tidligere i livet hårtabet finder sted, desto hurtigere vil det gå.

Arveligt betinget
Den mest udbredte form for hårtab, som går under den lægelige betegnelse androgen alopeci, skyldes en arveligt betinget overfølsomhed over for mandligt kønshormon i visse områder af hovedbunden.

Arver både fra far og mor
Arveligt hårtab kan både komme fra mødrene og fædrene side. Der vil ofte være en større sandsynlighed for, at man bliver skaldet, hvis begge forældre oplever hårtab. Kvinder har primært en tendens til at udvikle skaldethed på toppen af hovedet, mens mænd typisk taber håret ved tindingerne. Nogle gange ser man også det, man betegner som diffust hårtab hos begge køn. Det betyder, at håret falder af forskellige steder på hovedbunden. Det er imidlertid en helt anden slags hårtab kaldet alopecia areata.

Få hjælp til en vigende hårgrænse her

Skaldethed i et historisk perspektiv
Traditionelt har man anset skaldethed for at være tegn på alder, svaghed og impotens. Den græske digter Ovid har skrevet, at skaldede mænd ikke hørte hjemme hverken på slagmarken eller i soveværelset. De blev anset for at være ufarlige og dermed ikke frygtede konkurrenter i kampen om den kvindelige del af befolkningen. Dette syn på skaldethed har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange årtier, og en kronraget isse kan i moderne optik sagtens repræsentere tegn på virilitet, mandighed og styrke.

Kilde: netdoktor.dk, sundhed.dk

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også