
"Vi skal være ekstra opmærksomme på cybertruslen i disse tider hvor mange arbejder hjemmefra."
Sådan fastslog forsvarsminister Trine Bramsen forleden på et pressemøde den øgede trussel mod Danmarks IT-systemer, der er opstået som følge af coronavirus og de mange hjemmearbejdsnetværk, der er opstået i kølvandet af regeringens tiltag.
Din hjemmecomputer er nemlig ikke nødvendigvis lige så sikker som din arbejdscomputer, og det udnytter de digitale forbrydere. Særligt, fordi vi i højere og højere grad bruger andre enheder, såsom smartphones og tablets, til at tilgå kritiske arbejdsnetværk.
Heldigvis er der løsninger, som gør din og din families computere, smartphones osv. sikre mod virus og hackerangreb. Det første og bedste råd er at have et opdateret antivirusprogram.
Der er mange forskellige udbydere at vælge imellem, men når du beslutter dig er det vigtigt, at du lægger mærke til, hvor mange enheder, der indgår i prisen, og om antivirusprogrammet også beskytter smartphones og tablets - både iOS og Android.
En antivirus- og sikkerhedspakke, som dækker hele husstanden, er f.eks. McAfee Total Protection. Her bliver din computer og dine personlige oplysninger beskyttet mod hackere og cyberkriminelle med en prisbelønnet antivirussoftware, du bliver beskyttet mod identitetstyveri - og ét abonnement beskytter hele husstandens enheder, så du kan sove roligt, vel vidende, at dine børn er beskyttet online.
Det er nemt og enkelt at installere, så du hurtigt kan føle dig beskyttet.

På sikkerdigital.dk giver Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen disse råd om at arbejde sikkert hjemmefra:
Vær opmærksom på falske mails eller sms, som du modtager. De kan typisk være under dække af nyheder om corona, men det gælder også fra afsendere, du ikke kender (phising).
Brug kun de programmer og kommunikationskanaler, din arbejdsplads stiller til rådighed. Kommunikationskanaler kan f.eks. være programmer til mail eller online møder (Outlook, Skype/Teams og andre).
Vær opmærksom på, om din arbejdsplads har regler for brug af private mailkonti og filudvekslingstjenester. Det sidste kan være Dropbox, WeTransfer og lignende.
Hvis din arbejdscomputer ikke automatisk holdes opdateret, er det vigtigt, at du selv gør det. Det gælder selvfølgelig for virusprogrammer og andre programmer.
Kontroller, at din fjernadgang til din arbejdsplads virker. Hvis der er problemer med forbindelsen, kan du i samarbejde med jeres IT-folk bede om hjælp til at lave forbindelsen.
Er du mere IT-avanceret, kan en anden løsning være at abonnere på en såkaldt VPN-forbindelse. VPN betyder "Virtuelt Privat Netværk" og betyder i grove træk, at din computers kendetegn - IP-adressen - bliver usynlig, så ingen kan se, hvem du er og hvad du laver.
Med VPN-forbindelsen skaber du en ’tunnel’ med krypteret internettrafik til og fra din pc eller mobil. Derfor vil det være nærmest umuligt for uvedkommende at opsnappe de data, som du indtaster, eksempelvis brugernavne og kodeord.
Tilmed kan en VPN-forbindelse "snyde" hjemmesider og internettjenester til at tro, du befinder dig i et andet land, end du reelt gør - og dermed åbne for indhold, der ellers er blokeret for danske brugere.
En af de bedste VPN-udbydere på markedet er NordVPN, som med 5663 servere i 58 lande altid sikrer dig optimal hastighed.

Forbrugerrådets blad Tænk har samlet disse råd om brug af VPN-forbindelse:
VPN kan du downloade på nettet. Det koster normalt penge, særligt hvis du vil undgå reklamer og lavere hastighed. Gratis-tjenester er dog fortsat en mulighed.
Vær sikker på, at VPN'en fungerer på almindelige styresystemer som Windows eller iOS og er let at sætte op. Læs brugeranmeldelser af VPN-tjenesten online for at finde den bedste til dig.
Tjek om udbyderen gemmer dine data eller ej. Hvis du vil være helt anonym, skal du vælge en udbyder, der ikke gør. Udbyderen skal dog udlevere din data-log til offentlige myndigheder, hvis der forelægger en dommerkendelse.
Prisen varierer fra gratis og op til omkring 100 kroner per måned for dyreste tilbud.
Nogle VPN-servere kan sænke hastigheden på din netforbindelse. Abonnementsprisen er ofte en faktor her.
Nogle VPN’er tilbyder dig kun at bruge servere i bestemte lande. Landespecifikke tjenester som dr.dk eller tv2.dk kan derfor ikke benyttes, med mindre en dansk serverplacering også følger med i abonnementet, hvilket fremgår af betingelserne.
En server i Danmark har også den fordel, at den er tæt på, hvilket sikrer dig optimal hastighed.
Selvom du bruger VPN-servere skal du stadig tage forholdsregler på nettet – især når du bruger offentlige wifi spots. Antivirusprogrammer beskytter dig mod virus, skadelig software og farlig indtrængning.
