Bitcoin er stadig verdens største digitale valuta, men i disse dage stormer nye konkurrenter frem, der ønsker at slå bitcoin af banen. Dansk daytrader giver sit bud på fem digitale valutaer, der vil revolutionere 2018.

I de sidste måneder af 2017 eksploderede værdien af kryptovalutaen Bitcoin, og i december nåede kursen helt op i 125.558 kroner for en enkelt mønt. En stigning for året på over 2.000%.

Siden har priserne sat sig noget, men mange eksperter mener, at det blot kan være en god opkøbsmulighed, især, hvis man ser på nogle af de andre kryptovalutaer, der i øjeblikket prøver at slå bitcoin af banen. Det gælder for eksempel kryptovalutaen Ripple, der i 2017 steg med ikke mindre end 36.000 procent, og som lige nu kan handles af almindelige mennesker på den globale handelsplatform eToro.

”Alle har fokuseret på Bitcoin, men den stiger slet ikke så voldsomt længere. Lige nu ser vi, at nogle af de unge valutaer bevæger sig meget kraftigere end Bitcoin, og det kan give mulighed for meget større afkast,” forklarer Christian Jain Kongsted, der er daytrader og medejer af daytrader.dk

Bitcoins tronarvinger
I slutningen af 2017 offentliggjorde Daytrader.dk en liste med ”nytårsraketter” – en liste over kryptovalutaer, der har potentiale til at give investorerne ekstra store afkast i 2018. På listen er kryptovalutaerne Ethereum, Ripple, Litecoin, IOTA og Monero. Flere af disse kan allerede nu handles på handelsplatformen eToro.

Disse nye valutaer har nogle fællesstræk med bitcoin, men de kan hver især også noget særligt.

”Bitcoin har banet vejen, men nu fokuseres der på endnu bedre teknologier, og her er kryptovalutaer såsom Ethereum, Ripple, Litecoin, IOTA og Monero meget spændende,” mener Erik Bork, der analyserer investeringsmuligheder hos daytrader.dk

Læs mere om de mest lovende kryptovalutaer her

I disse år afgøres kampen om, hvilke kryptovaluater, der vil få succes i fremtiden, og hvilke der i sidste ende vil tabe kampen.  Det er derfor en usædvanlig spændende tid for investorer, mener folkene hos daytrader.dk

”Det bliver teknologien, der afgør, hvilke kryptovalutaer der overlever. Som investor skal man sætte sig ind i tingene, for der kan være faldgruber, men også store muligheder,” siger Erik Bork, der selv har set sig særlig varm på Ethereum, der foruden at indeholde en digital valuta, ether, også er en slags ”verdenscomputer”.

Lær, hvordan du handler i denne YouTube tutorial

Hold hovedet koldt
Den seneste måneds voldsomme interesse for de alternative valutaer har fået mange folk til at handle spontant og nærmest i begejstringsrus. Havde man for eksempel bare investeret 3.000 kroner i Ripple for et år siden, ja, så havde man i dag haft over 1 million kroner. Men den ”vilde vest”-stemning kan også føre til tab, hvis man som investor ikke slår koldt vand i blodet.

”I øjeblikket sker der det, at mange folk taber hovedet. De forelsker sig måske i en eksotisk lille kryptovaluta, finder en ureguleret børs og handler hurtigt i håbet om at score kassen. Mange ser sig blinde på afkastet, men glemmer at handle sikkert og fornuftigt, og når de så vil trække overskudet ud, kan pengene pludselig være væk,” siger han og råder folk til at anvende en godkendt handelsplatform som f.eks. eToro, der er underlagt europæisk finansiel kontrol.

”Mange af de små krypto-børser er hverken regulerede eller sikrede, hvis handelsplatformen krakker, og du kan derfor miste dine investeringer på et splitsekund. Det er set flere gange. At handle med kryptovaluta er risikofyldt, men også fyldt med muligheder – og ingen ved, hvor det ender, men imens skal man holde hovedet koldt,” siger Erik Bork

Prøv selv at handle på eToro her

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også