Men mange glemmer, at der skal en del planlægning til for at komme i gang med et nytårsforsæt, der mange gange kræver en livsstilsændring. Derfor er det vigtigt at begynde at overveje og planlægge sit nytårsforsæt allerede nu, så du er klar til at starte på det fra 1. januar, ellers er sandsynligheden stor for, at du ikke gennemfører det.

I løbet af januar har en lang række danskere ét helt særligt projekt – nemlig at droppe cigaretterne. Men det er ikke nok at afsætte januar til ’projekt rygestop’, for selv om ordet rygestop hitter på søgetjenesterne og i bevidstheden i januar måned, så betyder det ikke, at successen kan klares på 30 dage. Det tager lidt mere tid og en ekstra indsats, hvis du vil se en røgfri fremtid i øjnene, så derfor er det en god idé at starte planlægningen af sit rygestop allerede i december.

Få flere gode råd til dit rygestop og nytårsforsæt her

En kollektiv beslutning
Ifølge helt nye tal fra en Gallup-undersøgelse, foretaget for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen, ønsker 62 procent af rygerne at stoppe. I 2014 prøvede ca. 200.000 danskere da også lykken, hvor af ca. 50.000 havde succes med rygestoppet. For en stor del af danskerne starter det røgfrie liv i januar, og man kan derfor tale om en form for kollektiv beslutning, hvor mennesker uafhængigt af hinanden arbejder mod et fælles mål, men rygestopfesten slutter ikke her. Nogle kommer ikke rigtigt i gang, andre falder i i første forsøg, og så er der dem, der først får lysten til at stoppe, når alle vennerne er godt i gang med at lægge cigaretterne på hylden. Derfor er det vigtigt at have planlægningen af sit rygestop på plads, inden man starter den første januar.

Læg en strategi for dit nytårsforsæt
Omstændighederne og udgangspunktet for et rygestop er måske gunstigt i de første kolde måneder af året, men du kommer alligevel ikke sovende til et røgfrit liv. For mens nogle rygere lægger en stram plan og forbereder sig på de udfordringer, der kan dukke op i løbet af en rygestopfase, tager andre en kold tyrker og satser på, at rygetrangen dør ud før eller siden. Det er dog desværre sjældent tilfældet, for faktisk er det kun 4% af de rygere, der prøver lykken på egen hånd, der får succes, mens strategerne, der deltager i rygestopkurser, følger et rygestopprogram og supplerer med nikotinprodukter, har fem gange så stor chance for at få succes med rygestoppet.

Vil du stoppe med at ryge for evigt, kan det derfor være en god idé at lægge en plan. Gør klart for dig selv, hvorfor du ønsker at stoppe med at ryge, skemalæg dine rygevaner, og se, om du kan skabe ændringer, bliv venner med nikotintyggegummi og lignende præparater, informér din omverden om dit rygestop, og giv dig selv en belønning, hver gang du når en milepæl i dit rygestopforløb.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også