And er sammen med risalamande de største favoritter ved julebordet, men ved du, hvad danskerne ellers foretrækker? Læs med her i den store jule-ande-lyse og få svaret.
Julebordet skal dækkes med lækkerier. Så langt er danskerne enige om julens traditioner. Og langt hen ad vejen er vi faktisk også enige om, hvad julens lækkerier dækker over. 84 % af danskerne spiser f.eks. and juleaften, mens 74 % stikker gaflen i en sprød flæskesteg. De to retter er faktisk med afstand de mest populære på middagsbordet. Det viser Taffels store juleundersøgelse, hvor 31.069 danskere har fortalt om deres juletraditioner.
Og mange traditioner går ganske tydeligt igen på tværs af landet:
Når det kommer til kartofler, er brunede kartofler de vigtigste, og derfor er de at finde på 97 % af julebordene – skarpt forfulgt af hvide kartofler (92 %) og franske kartofler (65 %), der alle stikker ud som det mest populære tilbehør, når vi skal dyppe i julesovsen.
Men her hører lidt af enigheden til gengæld også op. For selv om franske kartofler har en stor plads i danskernes julehjerter, er de langt mere populære i Jylland, end de er øst for Storebælt. Ganske vist er det halvdelen af sjællænderne, der har franske kartofler på bordet, men sammenligner man med Nordjylland, hvor hele 87 % har franske kartofler på bordet, tegner der sig et billede af, at traditionen med franske kartofler har bidt sig bedst fast vest for Storebælt. Også på Fyn (79 %), Midtjylland (78 %) og i Sønderjylland (75 %) er de pjattede med saltede, sprøde kartoffelchips til julemiddagen.
Børnenes fest – efter middagen er overstået
Spørger man i dag en forsker, hvad den allerstørste tradition ved julen er blevet, lyder konklusionen for det meste: »Det er blevet børnenes fest.«
Men sådan er det ikke nødvendigvis, når det handler om tilbehøret på middagsbordet. For det er kun sjældent for børnenes skyld, at der kommer franske kartofler på bordet. Nej, det er en tradition, de voksne tager videre fra år til år, for som langt over halvdelen af dem svarer, når man spørger dem, hvorfor de spiser franske kartofler til jul: »Fordi det salte og sprøde er godt som tilbehør til maden.« Det er faktisk færre end tre procent af de danske familier, der vælger franske kartofler for børnenes skyld.
Til gengæld er børnene helt i centrum, når der bliver spist dessert i de danske julehjem. Risalamande er den altoverskyggende tradition, som hele 97 % af danskerne foretrækker. Og måske er det slet ikke så mærkeligt, for trods sit franske navn er risalamande en dansk opfindelse. I Frankrig kender de slet ikke retten, der blev introduceret i Danmark omkring år 1900.
Den sjove jagt på mandlen er også populær, men kun med én mandel. Traditionen med to eller flere mandler bruges kun i ni procent af de danske familier.
Med andre ord er der statistisk sandsynlighed for, at du må gå skuffet fra julebordet uden mandelgaven de fleste år.
Så er det blot at klynge sig til det gamle citat: »Det at give er mere værd end gaven.« Hvis du kan...
Sådan holder danskerne jul
En ny, stor undersøgelse af danskernes juletraditioner afslører, hvordan danskerne foretrækker at holde jul.
Julemåneden er højsæson for traditioner, og mange danskere har en helt bestemt idé om, hvordan julen skal forløbe: Hvad der skal spises juleaften, hvor mange sange, der skal synges, og hvornår gaverne skal åbnes.
I en ny undersøgelse, lavet af firmaet Taffel, har 31.069 danskere svaret på spørgsmål om deres julevaner, og svarene viser, at der er stor forskel på, hvordan vi fejrer den forestående højtid.
Det starter allerede, når hjemmet skal pyntes op med kravlenisser, gran og julekugler i alverdens farver. Her er der nemlig forskellige holdninger til, hvornår det er passende at hente julekassen frem fra gemmerne. Ifølge juleundersøgelsen begynder ni procent af danskerne allerede at pynte op i midten af november måned, mens hovedparten (57 %) først finder julestadset frem, lige inden december starter. Hvilken julepynt vi foretrækker at udsmykke vores hjem med, varierer også, men julekuglen ligger i top hos 60 % og er dermed danskernes klare favoritjulepynt efterfulgt af julestjernen, julehjertet og arvet julepynt.
Adventskransen, som er en af de lidt nyere traditioner, blev for alvor udbredt i Danmark op gennem 1950’erne. I dag har 74 % af os, ifølge undersøgelsen, altid en adventskrans, mens 22 % siger, at det ikke er hvert år, de har en. Kun fire procent har aldrig en adventskrans.
Højt fra træets…
Til juleudsmykningen hører sig også et juletræ for langt de fleste danskere. Næsten halvdelen af os er endda så friske, at vi selv tager en sav under armen og går ud for at finde og fælde vores juletræ. 39 % går den lidt lettere vej og køber juletræet hos spejderne eller en anden forening, mens 23 % køber det i en forretning. Faktisk er det kun tre procent af os, der slet ikke har noget juletræ.
Har man sagt juletræ, må man også sige julesang – det ved de fleste danskere. Mens vi går rundt om det smukt pyntede træ, synger de fleste af os et udvalg af de gode gamle julesange. 36 & af os synger fire eller flere hele julesange, mens 43 % har travlt med at komme videre til gaveudpakningen og slipper af sted med kun at synge enkelte vers af flere sange. ’Højt fra træets grønne top’ er en klar favorit. Men også ’Glade jul, dejlige jul’ og ’På loftet sidder nissen’ er på danskernes top tre.
På trods af alle forskellene, er der dog også elementer ved julen, de allerfleste danskere er rørende enige om. F.eks. hører der sig for 93 % af os et kalenderlys til i december. Generelt er vi glade for kalendere, som kan hjælpe os med at tælle ned til den store finale juleaften – 70 % af os har nemlig en chokoladekalender, som kan forsøde den lange ventetid, og 68 % af os drømmer om den store milliongevinst, mens vi skraber løs på en skrabekalender. Samtidig ser over halvdelen af danskerne en eller flere tv-julekalendere.
Nej, der er ingen anden højtid, der i den grad er præget af traditioner, som julen. Og det er et glædeligt gensyn år efter år.
