I dag er rygning forbudt de fleste steder, men mange af os har minder fra en barndom indhyllet i tobakståger. Blogger og jordemoder Tina Amtrup Ekdahl voksede op med en storrygende mor, men brød den sociale arv og sagde tidligt nej til cigaretterne.
Røgfyldte kabiner på flyveturen, piberygende pædagoger i børnehaven og en køretur sydpå med to pulsende forældre på forsædet. Disse scenarier kan mange nok nikke genkendende til, og vi skal da heller ikke mange år tilbage, før det var helt acceptabelt og ganske naturligt at ryge alle steder. Først med rygeloven fra 2007 kunne man endegyldigt slippe for passiv rygning fra kollegaernes smøger og få mulighed for at nyde sin bøf på en restaurant uden at risikere, at den blev garneret med en røgsky fra nabobordet.
Barndom i røgslør
En af de mange danskere, som voksede op med cigaretrøgen som et fast inventar i barndomshjemmet, er 34-årige blogger og jordemoder Tina Amtrup Ekdahl. I sin rolle som jordemoder har hun mange gange rådgivet gravide rygere til at kvitte cigaretterne. Eller som minimum at nedsætte forbruget, da det også er en ”kæmpe succes at ryge mindre”, som hun udtrykker det.
I sin blog »Lillemor« skriver hun om livet som småbørnsmor, der bestemt ikke indbefatter cigaretrøg. Men mens Tina Amtrup Ekdahls børn kan vokse op i et røgfrit hjem, var hendes egen barndom i den grad fyldt med røg.
”Jeg er vokset op med en mor, som røg rigtig meget. Hun røg nok over en pakke om dagen, og der hang altid røg i gardinerne. Hun nød ret meget at ryge, og man anslår, at det med høj sandsynlighed, var livsstilsbetinget kræft, hun døde af”, fortæller Tina Amtrup Ekdahl.
Som barn tænkte hun ikke så meget over, at hendes mor røg.
”Der var ikke noget mærkeligt ved det”, husker hun.
Dengang var skadevirkningerne af rygning stadig ikke så kendte, og det var ikke tabubelagt at ryge indendørs. Heller ikke, når der var børn til stede, forklarer Tina Amtrup Ekdahl.
”Min mor ville være over 70 år i dag, så hun er fra en tid, hvor man røg, og det var ikke noget, man tænkte så meget over. Det var naturligt. Jeg kan huske, at min gamle mormor ikke kunne forstå, at jeg ikke røg. Hun spurgte, om jeg ville have en cigaret, da jeg var helt ung teenager, og hun kunne vitterligt ikke forstå, at jeg afslog. Dengang var der jo prestige i det”, fortæller Tina Amtrup Ekdahl.
Efterskolens rygeskur
Som så mange andre i hendes generation har Tina Amtrup Ekdahl prøvet at ryge, men til trods for eller måske i kraft af en opvækst med en storrygende mor og en mormor, der nødede hende med cigaretter, sagde hun allerede i sin tidlige ungdom nej til et liv som ryger.
”Jeg har selvfølgelig siddet som 13-årig til fester og lavet røgringe i en eller anden kælder, men det var fordi, det var sejt dengang. Og da jeg startede på efterskole, så kendte man ikke nogen, og man kan se ud ad vinduet, at der er sådan et rygeskur, hvor nogle af eleverne mødes for at ryge. Det var noget med at dele en 10-pakke med en veninde over en uges tid og så derigennem føle et sammenhold. Jeg kan huske, at jeg kom hjem på weekend og husker, hvordan min krop havde lyst til en cigaret. Det var det, der skræmte mig. ”Det her skal jeg ikke være afhængig af”, tænkte jeg, og har jeg ikke røget siden”, fortæller Tina Amtrup Ekdahl.
For selvom rygning var en helt naturlig ting i barndomshjemmet, fik Tina Amtrup Ekdahl gennem sin opvækst en stadig stærkere fornemmelse af, at det var usundt. En fornemmelse, der blev bestyrket af, at hendes mor blev syg.
”Det gjorde meget for mig, at min mor var syg, og jeg vidste, at det nok havde noget at gøre med, den måde hun havde levet sit liv på”, slutter Tina Amtrup Ekdahl.
