Hvis du vinder Eurojackpots størst mulige gevinst på 570 millioner, bliver du indiskutabelt rig. Men hvor rig?

 

570 millioner kroner, den maksimale gevinst, du kan vinde i Eurojackpot, er for de fleste danskere er et fuldstændig uoverskueligt stort beløb. Hvis din opsparing pludselig voksede med 570 millioner kroner, ville det formentlig ændre dit liv og dine prioriteringer markant.

Men med mindre du har en stenrig onkel, du omgående kan starte familievirksomhed med, vil 570 millioner kroner ikke være nok til at placere dig på listen over Danmarks 100 rigeste.

I milliardklassen
Danmarks rigeste er nemlig i rige milliardklassen, skal man tro Berlingkes liste over landets 100 rigeste familier: På 100. pladsen, som listens fattigste rigmænd, står Morten og Michael Kristoffer Larsen, ejere af Euro Steel Danmark med 1, 3 milliarder kroner. På førstepladsen finder vi familien Kirk Kristiansen, familien bag LEGO, med overvældende 135 milliarder – over dobbelt så meget som listens 2’er familien Louis-Hansen, som ejer Coloplast og dermed også 56,8 milliarder kroner.

Listen fortsætter videre med Bestseller-familien Holch-Povlsen på en tredjeplads med 51,1 milliarder, Lars “Dyne-Lars” Larsen fra JYSK med 35,1 milliarder og Ecco-milliardæren Hanni Toosbuy Kasprazak, listens første kvinde, på en femteplads med 23,8 milliarder.

Kun for medlemmer
En bugnende konto giver ikke blot mulighed for at købe sig til luksusvarer, dyre boliger og et mindre slidsomt arbejdsliv. Det giver også mulighed for at få adgang til steder, hvor kun rige kan komme – og dermed få indblik i en verden, som andre ikke kan se.

Listen over eksklusive klubber, hvor kun jetsettere og superrige må komme ind, tæller blandt andet “members only”-klubben Roppongi Hills i Tokyo, som optager hele 51. etage af Roppongi Hills Mori Tower og som, udover en, siger man, storslået panoramaudsigt over hele den pulserende japanske hovedstad, også rummer syv restauranter, to barer og Tokyos mest eftertragtede “eventområde”.

For priser fra 29.000 kroner per nat kan du desuden købe dig en plads blandt verdens rigeste ferierende på det luksuriøse resort Aman Sveti Stefan i Montenegro, som ligger på sin egen private ø og blandt andet frister med et spaområd på knapt 2 kvadratkilometer.

Der er nu også steder, hvor penge i sig selv ikke er nok. På “The Club at The Ivy”, en treetagers klub oven på restauranten ”The Ivy” i London, diskret placeret bag en blomsterbutik på West Street, Covent Garden, kan man kun blive medlem gennem en invitation fra klubben. Og her bliver medlemmerne altså fortrinsvist rekrutteret blandt de rige i kunstens verden, går rygterne.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også