Din normale hverdag er sat på standby under corona-krisen, men det betyder ikke, at du behøver at kede dig. Der er masser af sjove ting, du kan underholde dig med hjemmefra. Vi har fundet 7 online-aktiviteter, der kan sikre masser af underholdning og udfordre de små grå.

Digital fitness-træning
Du behøver ikke et fitnesscenter for at få en veltrænet krop eller holde formen ved lige. Der findes masser af gode (og gratis) digitale træningsprogrammer, som du kan lave derhjemme. Hent f.eks. Johnson & Johnsons app 7 minute workout. Her får du en række syv minutters træningsprogrammer tilpasset dit niveau. Syv minutter lyder ikke af meget, men videnskabelige undersøgelser viser, at korte, højintense træningssessioner kan være mindst lige så effektive som f.eks. lange løbeture.

Gå på casino i dit nattøj
Flere og flere underholder sig med at spille på Casino Online. Og med god grund. Udover den åbenlyse - at du kan vinde penge - er der også i mange casinoer en velkomstbonus. Du kan altså komme i gang med at spille, uden at du skal have dine egne penge op af lommen. Derudover er der den fordel, at du kan besøge et online casino fra sofaen i dit nattøj - præcis når du har lyst til spændende underholdning. Når du skal vælge, hvilket casino du vil spille på, er der mange at vælge imellem, og det kan virke uoverskueligt - men heldigvis kan du på Casino Online få et overblik og komme nemt og hurtigt i gang.

Hæng ud med venner og familie i cyberspace
Online fredagsøl med vennerne, kaffehygge med moster i cyberspace eller hvad med en virtuel quizaften? Du kan stadig nå at hoppe med på den helt store corona-dille – nemlig virtuelle sammenkomster, hvor du mødes med venner og familie over skærmen. Der findes mange muligheder for at mødes virtuelt, og det kan være en god måde at få taget toppen af sit sociale behov i en tid, hvor vi skal holde fysisk afstand. På whereby.com man mødes fire (skærme) ad gangen. Den der inviterer til ”mødet” skal oprette sig i systemet, men gæsterne skal bare hoppe ind i browseren og deltage.

Virtuelt museumsbesøg
Du kan stadig få masser af kulturelt input, selvom landets museer holder corona-lukket. Flere museer er nemlig gået online. På SMK (Statens Museum for Kunst) kan du gå på virtuel opdagelse gennem alt fra dansk surrealisme til guldalderkunst og gipsafstøbninger. Du kan søge på både tidsaldre og temaer. Zoom-funktioner og 3D-scanninger af værkerne gør, at du kan komme helt tæt på kunsten. Nationalmuseet inviterer også på virtuel rundvisning, hvor du kan blive klogere på museets udstillingsgenstande. Museet har også lavet en særlig corona-side med debatter, videoer og inspiration.

Yoga på stuegulvet
Yoga giver ro, smidighed og styrke og er en god måde at holde kroppen og psyken sund i en tid, hvor du er tvunget til at være meget hjemme. En yogamåtte og en god yoga-app – og du er allerede godt i gang. Med appen Down Dog kommer du nemt i gang med ”bjerget”, ”hunden” og ”cobraen” og en masse af de andre klassiske yogastillinger.

Dating på afstand
Det kan godt være, at frygten for at blive corona-smittet afholder dig fra at mødes fysisk med en ny date, men det betyder ikke, at du skal holde op med at date. Online-dating på tjenester som Tinder og Happn kan give en god adspredelse, i en tid hvor byturene er annulleret. Og hvorfor ikke bruge tiden hjemme i sofaen på lære dit Tinder-match godt at kende, inden I skal mødes ude i den virkelige verden. Har du ikke prøvet netdating før, er corona-krisen også en oplagt anledning til at komme i gang.

Online-skak
Spiller du allerede skak, eller vil du bruge corona-tiden til at komme i gang, så er appen og websitet chess.com et rigtig godt bud. Her kan du kan spille mod skakspillere fra hele verden, og du bliver hurtigt matchet med spillere med samme niveau. Efter hvert parti, kan du få dit spil evalueret og lære af dine bedste og værste træk. Vil du rigtig nørde, er der både artikler og videoer om skak, du kan dykke ned i. Du finder du også skak-lektioner både for begyndere og øvede. Er du helt skak-grøn, kan du lære spillet at kende fra bunden og få lektioner i, hvilke fortrin hesten har, og hvordan løberen bevæger sig på brættet. Du kan også blive klogere på alt fra åbninger til slutspil.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også