Der er stor forskel på bredbåndsforbindelser, og som forbruger kan valget virke uoverskueligt. Her er det vigtigste, du skal vide, når du vælger internet.

1. Hvad har du brug for?
Når du vælger din opkobling, er det vigtigt at overveje, hvad dit behov er – hvad bruger du nettet til? Læser du kun eller streamer du også og uploader en masse?

Krævende aktiviteter for hastigheden er: Videochat, streaming af video, netspil og up- og download af store filer. Overvej også hvor mange, der skal bruge nettet samtidigt i husstanden, og hvor vigtigt det er for dig at få en stabil forbindelse.

Få flere råd om fiberbredbånd her

2. Kig på hastigheden – både download og upload
Husk både at se på upload- og downloadhastigheden. At downloade betyder her forbruget af den data, du henter fra nettet, når du bruger det, dvs. læser, ser video, spiller spil osv.

Upload er f.eks. når du lægger en video på Facebook, sender email, bruger Skype eller en online backupfunktion til lagring af data.

Det anføres ofte med downloadhastighed først, en skråstreg, og så uploadhastighed, fx 10/1 Mbit. Hvis du vælger fiberbredbånd, får du det, man kalder en symmetrisk båndbredde og dermed samme upload- som downloadhastighed.

3. Hastighedsgaranti
Mange betaler desværre for en upload- og downloadhastighed, som de sjældent får. Nogle udbydere tilbyder dog garanti på hastigheden, så længe du bruger et kabel til din router.

Så snart signalet bliver trådløst (WiFi), er der flere ting i hjemmet, der påvirker hastigheden, derfor kan man ikke sætte garanti på denne. Er du i tvivl om, om du får nok hastighed, kan du lave en hastighedstest.

Nogle internetudbydere vil anføre en minimumshastighed, som gerne skal være noget nær den hastighed, man officielt får, men det er den, du som minimum er garanteret at få. Det kan betyde, at du i nogle tilfælde skal bestille en lidt højere hastighed, end du tror.

Skriver udbyderen ingen minimumshastighed på, får du den hastighed, der står. Det kan derfor være en god ide at vælge de udbydere, der giver hastighedsgaranti.

Læs om fordelene ved fiberbredbånd her

4. Bindingsperiode
Forskellige udbydere har forskellige bindingsperioder, det er også værd at tage med, når man vælger sin internetudbyder, i tilfælde af at man vil skifte. Fx hvis man ikke får den lovede hastighed.

5. Tillægsprodukter
Nogle internetudbydere har også pakker med fx tv eller telefoni. Det kan også være, at der følger installation eller router med i prisen. Nogle hjælper også med sikkerhedspakker, der beskytter din computer mod virus. Og så er der selvfølgelig variation i serviceniveauet.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også