Mere end hver anden dansker får ikke fuld valuta for de tv-aftaler, som vi i stor stil betaler for.
En kvinde, jeg kender, har sagt sin tv-pakke op. Hun har rigeligt tv i DRs kanaler, som hun allerede betaler for via licensen, og supplerer op med Viaplay.
Det betyder, at hun sparer flere tusinde kr. om året, og at hun kun ser udvalgte programmer. Det giver hende mere tid til andre ting. Det eneste, hun savner, er TV2 – når der er håndbold.
Hun er en af de få, der har set kritisk på sine tv-vaner og bevidst har skiftet dem ud med nye vaner, der er meget billigere. Men hvad med dig?
Vi betaler for meget
55 pct. af alle danskere får ikke fuld valuta for de tv-pakker eller streamingaftaler, som vi i stor stil køber, men sjældent ser. Næsten hver tiende flotter sig med både en tv-pakke og streamingaftaler, selv om vi ikke rigtig udnytter det.
Tv-aftaler topper listen over økonomisk set overflødige tjenester i privatøkonomien, også selvom tv-forbruget er ændret radikalt de seneste fem år.
En ny YouGov-måling viser, at vi har det med at hænge fast i gamle vaner, og dét koster os dyrt.
Jo ældre vi bliver, og des mere vi tjener, desto oftere smider vi penge efter flimmertjenester, vi ikke får set. Det viser målingen, som YouGov har gennemført for Nordea.
Dyre vaner
Samme billede tegnede sig for fem år siden, da en lignende undersøgelse blev gennemført. Selvom danskerne siden da har fået nye tv-vaner, hvor vi streamer meget mere, er vi ikke blevet meget bedre til at skære ned på de ydelser, som vi sjældent har glæde af.
Ifølge den nye måling betaler en mio. danske familier for tv-pakker, de ikke har fuld glæde af.
Men vi har svært ved at give slip på den store tv-pakke og streamingstjenesterne. For hvis vi siger dem op, risikerer vi, at der pludselig er sort skærm. Beholder man det hele, har man stadig muligheden for at blive underholdt. Selvom man ikke bruger den så tit.
Vi kæmper med psykologien her. Vores aversion mod tab af muligheder er stor. Men dét koster os mange penge.
Grundpakken med 25 kanaler, 20 valgfrie og forskellige funktioner oveni fra YouSee løber nemt op i 500 kr. hver måned eller 6.000 kr. på et år. På den måde bruger danskere halvhjertet ca. seks mia. kr. hvert år. Det kalder jeg Danmarks største kultursponsorat.
Selvom vi køber tv i dyre domme, angiver små 300.000 familier, at de kun sjældent får glæde af deres streamingtjenester.
Døgnet har kun 24 timer, så jeg forstår dem godt.
Men hvorfor bruger vi så mange penge på en buket af ydelser, vi kun udnytter en mindre del af, hvis vi med et pennestrøg kan frigøre 6.000 kr. til andre ting?
Svaret er, at det er svært at skifte en dyr vane ud med en billigere. Det er nemmere at udvide sit forbrug end at indskrænke det.
GUIDE: Se tv for færre penge
Licens kommer du ikke udenom. I 2018 lyder den på 2.527 kr., betalt i to rater
Gratis tv
DR sender seks kanaler, som du kan streame på din pc, tablet eller smartphone. Det koster ikke ekstra, for de er betalt via licensen.
Hent tv-signalet via din pc, smartphone eller tablet og blæs evt. billedet trådløst op på din tv-skærm. Du skal bare købe en elektronisk enhed f.eks. en Chromecast til 200-300 kr., som via HDMI-porten på dit tv, sikrer dig billedet på din tv-skærm.
Du kan også hente film på Filmstriben.dk, der er en gratis bibliotekstjeneste.
Streaming
TV2 sender på seks kanaler. Du kan abonnere via TV2 play, hvor du kan nøjes med at købe én kanal for 39 kr. pr. måned, og kun binder dig for seks måneders abonnement. Du kan teste indholdet gratis i en måned.
Netflix koster 79-119 kr. pr. måned eller fra 948 til 1.428 kr. pr. år. Du kan teste indholdet gratis i en måned. Ingen bindingsperiode.
HBO Nordic koster 89 kr. pr. måned eller 1.068 kr. på et år. Du kan teste indholdet gratis i en måned. Bindingsperioden er en måned.
Viaplay koster fra 89 kr. til 269 kr. pr. måned eller fra 1.068 til 3.228 kr. pr. år. Du kan teste indholdet gratis i en måned. Ingen bindingsperiode.
CMore koster 59 kr. til 129 kr. pr. måned eller fra 708 til 1.548 kr. pr. år. Ingen bindingsepriode.
HUSK:
Du har altid frit tv-valg.
Men ikke altid frit valg på bredbånd
Bor du i forening eller lejlighed:
Loven om frit valg af tv-distributør og tv-pakker betyder, at de husstande, der er omfattet af en kollektiv aftale om valg af tv, kan fravælge foreningens eller udlejers tv-pakke, og evt. købe sig til andre kanaler efter eget valg.
Vær dog opmærksom på, at du næppe kan få tv-signalerne fra en anden tv-leverandør via foreningens/udlejers kabelanlæg.
Vil du skifte tv-leverandør, skal du normalt modtage signalerne ad andre kanaler f.eks. via antenne, parabol eller nemmest ved at abonnere på en streamingtjeneste.
Vær opmærksom på, at boligforeninger kan kræve, at du betaler et rimeligt løbende bidrag til driften af fællesantenneanlægget, selvom du vælger en fælles tv-pakke fra.
En forening eller udlejer må godt kræve, at du får bredbånd via deres aftale. Men de må ikke betinge sig, at du også køber tv for at få bredbånd.
