Verdensstjerne fik alle til at måbe: Hvad skete der lige der?
Det var både mærkeligt og fascinerende, da Lily Allen lørdag aften fremførte sit hævntogt over eksmanden på Roskilde Festival.
Den mærkeligste ikke-koncert der nogensinde har været afholdt på Roskilde Festival?
Ja, det var i hvert fald meget, meget specielt, da britiske Lily Allen, som et af årets hovednavne, lørdag aften fremførte sit musikalske teaterstykke på Orange scene.
Rundt på pladsen virkede hun til at splitte publikum i to.
Der var dem, der elskede alt og fan-skreg sig igennem alle 60 minutter, og så var der dem, der enten stod måbende eller blot mystificeret over, hvad de var ved at opleve.
Hvis du ikke kender forhistorien, så kommer der her et lynhurtigt resume:
Lily Allen var for en del år siden et hypet navn på den engelske musikscene.
Så begyndte hun at udgive musik som ikke rigtig hittede – men det er en detalje …
Hun blev også gift med 'Stranger Things'-skuespilleren David Harbour, men han viste sig – ifølge Lily Allen – både at være sexafhængig og utro, så de blev skilt.
Og alt det synger hun om på sit comeback-album 'West End Girl' fra sidste år, som hun er på turné med nu.
Og her er det, at det bliver specielt, for fremfor at give 'normale' koncerter, hvor de nye sange blandes med gamle hits, fremfører hun udelukkende det nye album.
Hun gør det uden band, men som et 'teaterstykke', hvor hun går alene rundt på scenen og springer fra sang til sang uden at mæle et ord til publikum undervejs.
Og det var som sagt en meget meget speciel oplevelse.
Hører man til den gruppe, der har skamlyttet 'West End Girl', var det en sjov måde at opleve dem på live (Selvom det hele nu lød lidt kedeligt som albumversioner), for dem der ikke har, var det en mystisk affære.
Nogle gange blev det lige lovlig teatralsk, som når hun 'talte i telefon' på scenen og begyndte at hive alverdens dildoer frem, som en understregning af den sexafhængige eksmand.
Andre gange var det svært ikke at lade sig rive med af musikken, når den blandt andet gyngede til '4chan Stan' og ikke mindst albummets største hit 'Pussy Palace', hvor det virkede til at en større del af pladsen kunne synge med.
Men grundlæggende var det bare mærkeligt at stå og se en form for syngende teatermonolog blive fremført på en musikfestival, hvor man er vant til fællessang og levende forsangere.
Lily Allen holdt sig – næsten – hele tiden til sin rolle – sluttede endda på teatermaner af med at komme ind igen efter tæppefald for at bukke og modtage blomster.
Det blev aldrig nærværende – men mest noget man stod og gloede forundret på.
Det var en oplevelse, jovist, men hvis alle koncerter på Roskilde Festival begyndte at køre i samme stil, ville folk nok begynde at holde sig væk.
Men som engangsoplevelse var det samtidig temmelig fascinerende, og selvom mange af sangene er skrevet på en trist baggrund, virkede det heldigvis til, at Lily Allen hyggede sig med at fremføre dem.
Nogle vil sige, at det aldrig vil kunne kaldes en koncert – jeg vil blot konstatere, at vi var vidne til en original oplevelse leveret af en meget unik sangerinde og tak for det!
Del: