Vanvittigt rørende comeback: Missede dog stor chance!

For første gang i 25 år. For første gang i 25 år!

Ja, Roskilde Festival er ikke meget for at hylde danske musiklegender, men lørdag eftermiddag fik TV-2 endelig lov til at vende tilbage efter 25 års fravær.

Steffen Brandt og co. steg frem på Orange scene i bagende solskin.

De overraskede både positivt og negativt, men det var først og fremmest svært ikke at få kuldegysninger, da den første tone blev slået an.

Festivalpladsen var cirka propfyldt.

Ved kampstart gjaldede 'Bornholm, Bornholm, Bornholm'-hymnen ud af højtalerne, hvilket både var helt ventet, men også en ret spøjs oplevelse på disse kanter.

Da TV-2 derefter sparkede det hele i gang med højskolehittet 'Lanternen', og publikum stemte i med inderlig fællessang, blev det hele pludselig meget hurtigt meget rørende.

Steffen Brandt stod som altid ulastelig i sit stiveste puds med den sædvanlige ræv bag øret, men overraskende nok var han og resten af bandet ikke kommet for at spille greatest hits.

Favoritter som 'Kys det nu det satans liv', 'Kys bruden', 'Nærmest lykkelig', 'Der går min klasselærer' for at nævne et par stykker var helt udeladt.

Det påvirkede en del af stemningen, at de i stedet gav lidt for meget plads til nogle af de helt nye samt nogle af de gamle lidt glemte sager fra bagkataloget.

Særligt TV-2s hornorkester skabte dog som altid en herlig festlig bund, og som sådan var det heller ikke værre, at man ikke kunne synge med på alt, hvad der kom fra scenen.

Det virkede bare underligt, når nu de havde chancen …

Steffen Brandt fik alligevel på vanlig underspillet, ironisk vis gejlet publikum godt op i varmen.

Undervejs var der også friske indslag i form af duetter med nye danske navne som Eee Gee, Mumle og Emil Vammen fra Zar Paulo.

Det var ikke indslag, der fik himlen over Roskilde til at slå gnister, men på sympatisk vis, fik TV-2 altså endnu en gang skabt bro mellem fortid og fremtid.

Som koncerten skred frem, satte TV-2 også tempo på, og flere af de helt store hits blev sat fint i spil – især med hjælp af bandets korsangerinde, der agerede stærk krykke for Steffen Brandt, når især de dybe toner kneb.

Et stort pigekor fuldendte showet med først 'Fald min engel' og 'Bag duggede ruder', hvilket var storladent på den helt perfekte måde.

Men det kom også lidt for sent. 

Det var som om, at TV 2 skulle helt hen til ekstranumrene, før de rigtig fik fat om publikum.

»Vi tager lige én mere,« lød det fra Steffen Brandt, og her kunne han sagtens have taget mange, mange flere, men det var altså hvad, vi måtte nøjes med i dag. 

TV-2 skabte det fællesskab, som hører Orange scene til, og mindede om, at Roskilde Festival hvert år bør have minimum én dansk legendekoncert på den store scene.

Nu hvor de alligevel ikke længere kan hyre de helt tunge internationale navne, kan man jo lige så godt udnytte situationen og hylde de danske helte.

Her kan du læse B.T.s liveblog fra Roskilde Festival.